Gå videre til hovedindholdet

Det tog et par forsøg..

..men nu er jeg rimelig tilfreds med stjernen her:

 
Jeg har brugt grene fra det gamle pæretræ, vi fældede i forbindelse med vores haveprojekt.
Jeg fik nemlig kigget nærmere på de gamle grene og synes de er rigtig fine.. Har også gemt nogle til julens dekorationer..
 
 
Jeg er stadig lidt i tvivl om hvor stjernen skal "bo", men lige nu mellemlander den altså her på bordet i vognporten..
 
 
 Jeg havde først tiltænkt den pladsen i det midterste vindue her, men synes alligevel det blev lidt for juleagtigt lige nu - så måske venter jeg lige et par uger med at hænge den op ;0)

 
Udover at lege med stjerner, har weekenden været brugt til veninde sladder, afprøvning af ny kageopskrift, huske at stille urene og lidt arbejde med butikken - nu er Facebook profilen oprettet (tak for hjælpen til veninden, der har lidt mere styr på FB end jeg - smiler )
Søg på Hos Gaardejerinden, hvis du vil se mere.. Hjemmesiden derimod, driller mig stadig lidt..æv!

Vi har også fået nye stalddøre her i weekenden, men jeg har helt glemt at tage billeder, så dem må I vente med at se - men jeg lover jer det er blevet godt - og de er tætte :0)

Hvad har din weekend mon været brugt til?

Kommentarer

  1. Det lyder til der er nok projekter på gården :-) Vi glæder os til at komme og kigge på butikken <3

    SvarSlet
  2. Tack för din kommentar hos mig :)
    Charmig stjärna som du pysslat!
    Ha en fin ny vecka,
    kram Tini

    SvarSlet
  3. Hvor er de fine de grene fra pæretræet. Vores står og skranter lidt, og manden min har sunget mange lange sange om hvorfor det træ skal fældes... Jeg er endnu ikke helt overbevist, for det er det smukkeste syn om foråret (og det største svineri om efteråret!)

    Glæder mig til at høre mere om julemarkedet. Håber det kommer til at passe med jeg kan komme forbi - er helt forelsket i dine zinklamper, og er sikker på du har meget mere guld i de papkasser ;o)

    Her er weekenden bl.a. gået med drengenes fodboldkampe, musejagt samt tømning af drivhus, indretning af kontor, flytning af høns og en redningsaktion af alle mine lopper, som stod på mandens lager. Vi har ikke kedet os ;o)

    Ha en dejlig og fornøjelig uge.

    SvarSlet
  4. Rigtig fin stjerne. Jeg skal da også have forsøgt mig med dem. :-)
    Kram
    Birgitte

    SvarSlet
  5. fedt du er kommet på facebook går ind og liker med det samme, jeg har også en facebook profil med Millevanille.blogspot.com

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.