Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra november, 2017

Det er lige om lidt..

..uhh..det er jo lige om lidt..1.december.. ❤ Snart er alle rum i huset julepyntede og imorgen er det nissernes tur til at flytte ind. Her i entréen er der også pyntet op, så gæsterne bliver budt pænt velkommen. Det gamle vindue har fået de fineste iskrystaller i papirklip i ruderne og en stuegran er flyttet ind..  ..dem er jeg faktisk lidt vild med - synes de er så fine.

Snefnug

Datteren og jeg har hygget lidt med disse snefnug stencils fra Jeanne d'Arc Living. I søndags brugte vi dem, da jeg holdt børne workshop - her lavede vi søde lanterner af syltetøjsglas, hvor vi lavede snefnug på med hvid Vintage Paint voks. Herefter et bånd, en lille kvist og så lidt kunstig sne ned i.. ❤ Idag kom turen til vinduerne på værelset.  Jeg havde lovet, hun måtte bruge snespray på vinduerne i år - igen brugte vi stencils - og det fungerede rigtig fint. Det overskydende "sne" kunne lige tørres væk og tilbage er kun de fine fnug.. Det ser da hyggeligt ud ik..

Julekugler

En af de ting, jeg holder meget af at finde frem fra julekasserne, er de to store julekugler , der plejer at hænge i stuevinduerne. De er så smukke, synes jeg. De er ikke ens, men det gør nu ikke noget..  ..de hænger nemlig i hver deres vindue. I år har de fået et nyt bånd, men ellers er det som det plejer - fint og enkelt, bare pyntet med blød ene og så en sløjfe.

Weekend (jule)hygge

Så fik vi fejret Gårdejerens fødselsdag og dermed er der nu også givet "grønt lys" til juleoppyntning herhjemme :0) Så her i weekenden blev julekasserne fundet frem .. Vi starter i det små, med hyacinter, lys, kogler og små julekugler - en stuegran er også flyttet ind.. I det ene vindue hænger en ny papir stjerne med fint mønster og så fik jeg lavet et lille træ af lav grene.. Der skal ikke så meget til, før julestemningen breder sig.. Vi tager lidt hver dag og idag er det julekuglerne der skal op at hænge i de øvrige vinduer, men nisserne kommer ikke frem før 1. december. Medmindre man selvfølgelig besøger yngstebarnets værelse - for her er julestemningen helt i top - med nisselandskab og alt hvad der dertil hører 💓

(Jule)Gaver

Da jeg sidste år, stoppede med at arbejde som pædagog, fik jeg en rigtig sød gave af min kollega❤ Gaven bestod af tre fine julegaver, lavet i hønsenet. Gaverne har sløjfer og to af dem, også en lyskæde.  Nu er gaverne kommet frem igen. De står her i vognporten, sammen med et lille cedertræ, ligeledes fra sidste år. Det har hygget sig lidt i haven, til det blev "julehygge tid" igen.. Og selvom vi har en aftale om, vi først pynter til jul efter Gårdejerens fødselsdag, som er i morgen, tænker jeg gaverne kan gå for fødselsdagsgaver ;0)

Blomsterværksted

I øjeblikket er vores bryggers omdannet til arbejdende blomsterværksted. Jeg er igang med at lave forskellige dekorationer til butikken - og ja, jeg kunne sagtens stå ved bordet i vognporten, men jeg er trukket ind i varmen - så må jeg støvsuge lidt oftere istedet ;0) Sidste "skud på stammen" er denne adventkrans. Jeg har brugt en lavkrans som "bund" og denne er bundet fast på et jernstativ. På kransen har jeg bundet forskellige typer af kogler. Lærkegrene og lavgrene er bundet på, så de hænger ned langs stativet sammen med et par julekugler i grønne nuancer. Jeg er vild med at arbejde i naturmaterialer og kransen her, kunne sagtens få plads i stuen. Det skal den nu ikke, for i år, skal vores adventkrans være en hængende én af slagsen  - men det skal jeg nok vende tilbage til i et andet indlæg ;0) Denne er nu sat til salg i butikken - og flere er på vej..

Julelys eller vinterlys..

Forleden havde vi besøg af min svigerfar og han var lige en tur med i butikken og se den i "juletøjet". Det er ingen hemmelighed at han synes julen kommer for tidligt ;0)  - "..og nu havde han da endda også set nogen, der allerede havde hængt julelys op!"   Jeg kan godt følge ham i det med julen kommer tidligt - og nogen steder  ( læs dagligvarebutikker..)  meget for tidligt. Det er noget af det, jeg har skulle vænne mig til, ved at have butik - man må bare være lidt tidligere på færde ifht julen.. Nå, men tilbage til det med lysene.. Jeg synes det er så hyggeligt, når lys kæderne begynder at komme frem ( i moderate mængder vel at mærke..smiler..). Jeg tænker mere på det som "vinterlys" og ikke "julelys".. Det bliver hurtigt mørkt nu og man (jeg ) har brug for lys - og så ser det da bare fint og stemningsfuldt ud, der i mørket.. Herhjemme er der kommet flere lys kæder til de seneste par år - og der kommer formentlig også flere

Juletravlhed

Den sidste uges tid har været præget af travlhed - juletravlhed :0) I torsdags var nemlig dagen, hvor  butikken  skulle stå klar juleklar. Jeg havde inviteret til ekstra aftenåbent og mange besøgende havde meldt deres ankomst.   Min mor og jeg knoklede hele ugen med at pakke ud og sætte på plads.  Vi var på grønttorvet og hente skønne sager og vi lavede dekorationer og adventskranse. Vi nåede det hele..  - og hvis jeg selv skal sige det, er det faktisk blevet en rigtig hyggelig julebutik 💓   Torsdag aften åbnede vi døren til butikken og så strømmede det ind med kunder - det var en rigtig hyggelig aften. Det var en god måde at få "skudt julen igang" på og nu er vi klar til julehandlen i butikken og også et par  workshops .  Det er en hyggelig tid, vi går i møde 😊 På butikkens facebook side, kan du se en video fra butikken  - og jeg tror godt du kan se den, uden at have en Facebook profil Du kommer til den, ved at klikke her  :0)