Så nåede vi d. 31. oktober - Allehelgens aften eller Halloween. Jeg synes oktober er fløjet afsted og håber at jeg kan nå at følge lidt mere med dagene i november ;0) Trækassen her, som jeg holder så meget af, har endnu engang fået udskiftet sit pynt. Nu med de sidste hortensia fra haven, et bundt bedelys, sukkulent og så et par af de fine hvide græskar. Fint og enkelt.. I øvrigt bliver det en stille og rolig aften herhjemme idag. Sønnen på overnatning med fodboldkammerater og datteren har inviteret sig selv på overnatning hos mormor og morfar. Det betyder at Gårdejeren og jeg er alene hjemme - og det helt uden at skulle noget som helst! Dejligt. Om lidt kører vi afsted og henter lækker tapas, som skal nydes i sofaen med benene oppe - slet ikke en tosset aften, hvis du spørger mig ;0) Rigtig god aften til jer derude