Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juli, 2016

Tålmodighed er en dyd..

Som lovet kommer et indlæg om, hvad der er foregået bag de lukkede døre til spisestuen. Omrokeringen i stuerne herhjemme førte jo lidt ekstra arbejde med sig. Måske var det meget godt, jeg ikke var helt klar over, hvad jeg var gået igang med, for så havde jeg nok fundet på noget andet ;0) Jeg havde længe kigget på det fine tapet fra Jeanne d'Arc Living, som jeg sælger i butikken - og nu var det jo oplagt at prøve det "bare på en enkelt væg" herhjemme. Min mor havde (heldigvis) lovede at hjælpe mig. Hold nu op!! Hvor det drillede os.. vi havde ellers taget alle forholdsregler- målt op, "streget af" , vaterpas fremme osv.. flere gange måtte vi "tålmodighed er en dyd "! og vi måtte da også lige sove en enkelt nat på det, efter at have tapetseret halvdelen..MEN!! Det lykkedes os at komme i mål og vi er godt tilfredse med resultatet :0) Nu venter alt det sjove med den øvrige indretning af rummet - og jeg er smugstartet lidt. Mht tapetsering af de

Dejlig Landmad

Børnene og jeg nyder ferien. Idag har vi været en tur i Roskilde sammen med mormor. Udover besøg i tøjbutikker, Tiger og "Søster migræne" ( som datteren herhjemme har døbt Søstrene Grene hi hi..), var vi også inde og spise frokost på "Landmad". En lille hyggelig butik, med tilhørende café .  Butikken minder lidt om en gammeldags købmandsforretning med spændende lækkerier på hylderne og lokalt producerede varer - du kan læse mere om konceptet lige her . Min mor og jeg fik en "bonde tapas" og børnene fik "madder" med hjemmelavet frikadelle og spegepølse. Det kan bestemt anbefales - meget lækkert :0) Jeg kan godt li tanken om "direkte fra jord til bord" og ved at bruge lokalt producerede råvarer er det jo et godt skridt på vejen :0) Børnene spottede på menukortet at man kunne få brunch, og har spurgt hvornår vi kan det..Så næste besøg er næsten allerede planlagt .

Dejlig sommerdag

Når solen er fremme og den blå himmel ligeså, er det bare med at slå til.. derfor tog børnene og jeg idag en tur på stranden. Børnene var lidt mere vandhunde end mig, jeg kunne sagtens nøjes med at soppe og kigge på smukke sten i vandkanten ;0) Vi samlede en masse sten, som vi her en af dagene, skal have malet lidt på, vi har slået "smut, snakket,grinet og hygget.. Her til aften fortsatte hyggen herhjemme og vi blev forkælet af yngstebarnet, der lavede pandekager med hjemmelavet abrikosmarmelade til - uhm.. Du kan finde opskriften på abrikosmarmelade lige her  - den kan varmt anbefales og skulle eftersigende være let at gå til - det er mormor og igen yngstebarnet, der har afprøvet opskriften.. Jo det har været en skøn sommerdag idag ❤

Så blev den færdig..

Så blev gyngestolen færdig og den er også kommet plads i stuen igen.  Puden er fra Chic Antique og du kan finde den lige her Stolen er malet med sort Vintage Paint fra Jeanne d'arc Living, som jeg forhandler i butikken , og til slut har gyngestolen fået en gang sort voks - ligeledes fra JDL. Malingen er super nem at arbejde med og jeg har malet gyngestolen i stuen, mens Tour de France kørte i baggrunden ;0) "Dagligstuen" er nu stort set helt færdig. Der mangler lige en enkelt hylde over tv'et, samt et billede, der skal rykkes og så en smule nips på reolen ( som jeg iøvrigt frygtelig godt kunne tænke mig at finde en afløser for!) . Men ellers er jeg færdig med omrokering..-for nu.. ;0) Bag de lukkede døre gemmer "spisestuen" sig - og et nyt projekt er igang herinde..meen der går nok lige et par dage, før I får lov at kigge med..det driller nemlig det skidt!

Det fører mere med sig..

Det griber om sig med den omrokering! Imens jeg skriver dette indlæg, venter jeg nemlig på at malingen på den gyngestol jeg er gået igang med at male, tørrer så den kan få en sidste gang maling og herefter voks. Jeg maler med Vintage Paint kalkmaling fra Jeanne d'Arc Living. Stolen var tidligere hvid, men nu bliver den sort, for at skabe en bedre sammenhæng i indretningen i stuen :0) Satser på puffen her, skal stå foran gyngestolen, så jeg kan sidde med benene op og nyde udsigten - der i øjeblikket ser sådan her ud, hvor solen så småt er ved at gå ned ;0) Selvom det griber om sig, er det ok, for jeg synes jo faktisk det er ret hyggeligt. Næste projekt bliver spisestuen, hvor jeg ( læs min mor og jeg) skal have tapetseret en væg, samt ombetrukket nogle spisebordsstole,  jeg var ude at hente i sidste uge!

Nye beboere på gården

I sidste weekend var vi, traditionen tro, på dyrskuet "Børn og dyr" på Bregentved ved Haslev. Det er altid en hyggelig oplevelse. Denne gang, nøjedes vi dog ikke kun med at kigge og klappe dyr, næh..vi lagde også billet ind på nogle nye beboere, der flyttede ind her på gården i går.  5 små silkehøns kyllinger er flyttet ind pt. bor de i et lille bur i hestestalden. Her skal de bo til de er blevet lidt større og mere hårdføre. De skulle være en meget rolig og venlig hønserace, derudover også flittige æglæggere, så det krydser vi fingre for :0) De var lidt beklemte over flytningen igår aftes, men idag har de været lidt mere livlige og nysgerrige. Det bliver spændende at se dem vokse - og så krydser vi fingre for de ikke er haner allesammen ;0) Hvis du har lyst til at læse mere om silkehøns, kan du gøre det lige her .

Køkkenhave del 2

Dagen idag har igen budt på regn og dermed oplagt med indendørs syslerier. Det er egentlig ok, for igår udnyttede jeg lige at der var ophold i regnen og fik malet en del af pallerammerne i køkkenhaven. De er nu kommet rigtig på plads og flere af dem er også plantet til. Det virker til at være en god løsning for os og det er let at komme til. Det næste der skal ske her i køkkenhaven, er plantning af frugtbuske og så har jeg fået lov til at få lidt jordbær planter,  hjemme fra mine forældres have og de skal naturligvis også på plads.

Omrokering!

Jeg ved ikke, om det er de sidste par dages ustadige vejr, ungerne der er gået på sommerferie eller min mors gener - smiler! , der har givet mig rastløshed i kroppen og lyst til at forandre og rykke rundt herhjemme.. Ihvertfald vågnede jeg tidlig lørdag morgen og gik igang med at flytte rundt i stuen.. Gårdejeren ryster lidt på hovedet af mig - han kender mig jo efterhånden ;0) Datteren synes det var fedt - og gik igang med at hjælpe, da hun stod op ( ..og nu har jeg så formentlig givet "flytte rundt genet" videre til hende )  - og sønnen..tjaa han synes vist bare det var fedt at fjernsynet fik ny plads og der også var blevet plads til endnu en "tv-stol", efter den gamle sofa røg ud ;0) Det er ikke det hele der er kommet på plads og små detaljer med flytning af billeder mv. mangler stadig - men den ene stue er næsten færdig og der er kommet mere lys og luft. Den anden - den "nye" spisestue ligner til gengæld noget der er løgn - jeg