I et tidligere indlæg, fortalte jeg at vi har en del vintergækker i haven. De er så fine og dejligt også at kunne give lidt væk.. Men nu er det mig, der har været heldig og har fået blomster - smukke Dorthealiljer . Det er mine forældre der har i deres have og det kan vi altså ikke prale af at have i vores have. Kun en lille bitte klump har vi, så jeg er meget glad! Ligenu byder de velkommen her ved hoveddøren og senere skal de plantes ud i haven, hvor de forhåbentlig, med tiden, vil blive til flere..