I øjeblikket er det er det meget in med kaktus og sukkulenter. Man ser dem i mange bolimagasiner og på Formland var de også meget populære. Her var de også i mange størrelser og former. Det er meget forståeligt de er populære, for de er jo lette at holde liv i og så er de meget dekorative, synes jeg. I et af gangarealerne på messen, var der dekoreret med forskellige planter og her lå også denne krans med sukkulenter. Den er virkelig fin, synes jeg - og så virker den umiddelbart rimelig let at lave. Jeg har i hvertfald tænkt mig at forsøge at gøre kunsten efter, på et tidspunkt her i løbet af efteråret, når jeg får en time eller to i overskud :0)