En lille nytårs hilsen herfra, hvor vi er klar til at modtage vores gæster. I år skal vi holde nytår med min svoger ( gårdejerens bror ) og min svigerinde og deres 3 dejlige unger. Bordet er dækket med hvidt, sølv og sort - tilsat en anelse glimmer - det er jo nytår ;0) Årets borddekoration er meget enkel. Smukke glimmer sølv lys og et par store dekorations husløg, arrangeret på et "sølv" fad, jeg købte i genbrugen for en 20'er.. Maden er bestilt udefra, så der er lagt op til ren afslapning og hygge fra nu af.. Jeg håber I alle får en dejlig aften - og endnu engang rigtig godt nytår! Imorgen vender jeg tilbage med et lille tilbageblik på året der er gået..