Gå videre til hovedindholdet

Harry er flyttet ind..

 - og nej der er ikke tale om flere dyr ;0)
Men dette smukke eksemplar af en rose:

"Harry Edland" hedder rosen helt præcist. 
Den har en utrolig stærk duft - og er en anelse mere lilla end her på billedet..



To eksemplarer blev det til, for jeg kunne ikke nøjes med kun at købe en :0)
Begge er plantet i det "centrale bed" i haven, hvor de har fået selskab af denne skønhed:

"Sneewitchen".
Meget smuk..


Jeg har ladet roserne stå i deres bambus"stativ" for at støtte dem lidt - men jeg synes altså ikke det er videre kønt.. Mon ikke jeg kan fjerne det, når de har stået lidt?


Udover roserne har jeg plantet nogle lavendel og så står der nogle Geranium, som jeg plantede i efteråret - de kommer fint nu..

Dejligt med lidt farve i det ellers meget grønne bed / have!

En anden blomst der giver lidt farve i min grønne have, er denne lyserøde klematis:


Så der er da lidt "farveklatter" hist og pist, selvom det ikke er meget - men det skal jeg nok få lavet om på ;0) - og lidt har jo som bekendt også ret ik?


Rigtig god aften
- og dejligt du har lyst til at læse med :0)


Kommentarer

  1. Jeg er selv meget glad for roser, men jeg har mistet en del denne vinter, så nu venter jeg lige lidt med at købe nye. Men de er godt nok flotte dem du har fået købt. K. Birthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.