fredag den 29. december 2017

Dejlige juledage

Efter nogle travle dage i butikken, var julefridagene meget kærkomne ;0)
 - og det har været nogle dejlige nogle af slagsen.. Helt ned i gear og ren hygge.


Juletræet kom ind et par dage før jul - i år et meget rustikt/naturligt et af slagsen. 
Vi skulle nemlig alligevel have fældet et lille grantræ i haven og i stedet for at blive til brænde med det samme, kom det indenfor i stuen.


Synes faktisk det er ret hyggeligt med de kogler og den "skævhed" det har ;0)


























Juleaften holdt vi hos mine forældre og 1. juledag var vi hos min morbror - ligesom vi plejer..


Helt som plejer var det jo ikke, for vi manglede oldemor.. 1. jul uden hende..puha!! Det var hårdt for både store og små, men vi mindes hende og skålede for hende og er sikker på vi alle havde hende med, både i tankerne og i hjertet 💓


De øvrige dage har vi hygget herhjemme, dog måtte Gårdejeren på arbejde igen efter helligdagene og idag sluttede min ferie så og butikken har igen åbent.
Men hvor er det skønt med disse dage, hvor man bare kan tøffe lidt rundt og gøre hvad det passer en..



Håber I også har haft nogle skønne juledage.
Imorgen skal julepynten pakkes ned og så venter et nyt og spændende år jo lige om hjørnet ;0)









mandag den 18. december 2017

Gæstebud

Igår havde vi gode venner på besøg til julehygge med gløgg, æbleskiver og gaverafleri. 


Det er en tradition vi har haft i flere år nu og det er så hyggeligt, lige at se hinanden og få ønsket glædelig jul..


På bordet havde jeg endnu engang brugt det gamle rustikke bræt som underlag for blomster og lys..


I år faldt valget af blomster på afskåret mini amaryllis og nogle af de (for mig ) nye typer hyacinter, hvor løget er dyppet i voks.. her i en udgave med "sne".. 



og apropos sne..så vågnede vi op til et fint lag sne udenfor - så smukt. Desværre smeltede det i løbet af dagen. .æv..


Det ville ellers have været hyggeligt ❤
Vi må nøjes med det kunstige på hyacinterne istedet ;0)

søndag den 10. december 2017

Skovbund i vindueskarmen

Her i weekenden fandt jeg den gamle stjernekasse frem fra gemmerne.


I kassen har jeg lavet en dekoration a'la skovbund..



Mos, hyacinter, husløg, lærkegrene, lidt kugler og et lille drys "sne" er blevet placeret i kassen og er blevet til et fint lille vinterlandskab i vindueskarmen ❤



I morges lå der også et ganske fint lille drys sne udenfor - det er desværre smeltet,  så vi må nøjes med det vi selv kan lave ;0)

torsdag den 7. december 2017

En fin lille pakke

Jeg er ret sikker på, I har set denne før - men nu får I den altså lige igen.. Jeg har nemlig lige lavet nogle stykker til butikken..


En hyggelig lille gave, der er billig, let at lave og som kan bruges både som værtindegave og som dekoration på f.eks julebordet.
Fremgangsmåden er enkel.. man tager en firkantet pakke ler og pakker den ind i gavepapir. 


Her har jeg brugt noget smukt silkepapir, jeg har i butikken. Sørg for papiret sidder stramt og bind bånd omkring. Jeg har brugt blonde og sort jute.


En lille gren blød ene og en smuk julekugle som pynt på pakken og til slut, stikkes en lysholder i og lyset sættes i.
Så er gaven klar til at bringe glæde ❤

søndag den 3. december 2017

1. Søndag i advent

Så fik vi tændt det første lys i årets adventskrans ❤


I år er det en hængende udgave - rustik og enkel, med forskellige typer mos, lærkegrene/kogler og nogle smukke lak lys fra det danske firma "Esther og Erik".


Nisserne er kommet frem fra deres skjul og sønnen har lavet æbleskiver, som vi har nydt foran fjernsynet, mens vi har set julekalender..


Mmm det er julehygge ;0)