Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra marts, 2018

Det ligner en mælkebøtte. .

...men det er det ikke! Det er en påskelilje - men en helt særlig en ;0) Jeg så den første gang, da vi var på Formland i februar og jeg har ledt efter de  på Grønttorvet siden. I sidste uge var jeg heldig og fandt den endelig. . Og ja, du husker rigtig, jeg er ikke helt pjattet med gule blomster - men denne, synes jeg altså er noget særligt og jeg har da også tænkt mig at beholde et par stykker selv :0) Lige nu står der er en enkelt her på havebordet ved butikken og lyser op og bidrager med lidt forårs- og påske stemning på en gråvejrsdag ;0). ..og jeg har tjekket op på navnet - den hedder "narcissus Rip Van Winkle" Ved ikke om der findes et dansk navn - men gartneren kaldte den "Rip"..

Blandede glimt

Så er påskeferien startet for den øvrige del af familien - jeg må lige vente lidt med et par fridage, da butikken holder åbent her i påsken.. Det gør nu ikke noget - det føles stadig som lidt fri, når vi kan vågne stille og roligt og ingen skal op og afsted ;0) Jeg har haft et par veloverståede workshops i butikken - noget, jeg som bekendt holder meget af at have.. der har både været en børneworkshop og en voksen én af slagsen..  .. der blev  lavet  påskeharer og æg hos børnene og kranse og dekorationer hos de voksne. I fredags fejrede vi yngstebarnet, der blev 10 år! Hold op, hvor havde hun glædet sig til den dag ❤  Vi havde besøg af familien om aftenen - en rigtig hyggelig dag - Citat - .." det har været den bedste fødselsdag.." ;0) Vi har tilgengæld også haft en knapt så hyggelig begivenhed. Vi har nemlig sagt farvel til vores dejlige tro følgesvend gennem 9 år - vores labrador Pluto. Nu kunne han desværre ikke mere.. ha

Endnu en krans

Idag har jeg hygget med med at lave endnu en påskekrans.  Jeg skal holde workshop i butikken i næste uge og skal derfor bruge nogle færdige modeller.  Denne er bundet på en lavkrans. Jeg har "stiftet" gæslinger på og herefter sat perlehyacinter fast med en "hæfteklamme" af tråd. Til slut har jeg limet hønseæg, vagtelæg og lidt fjer på.     Det var egentlig meningen den skulle hænge på døren ved butikken til den skal vises frem på tirsdag  - men det blæser simpelthen så meget idag, så jeg tør ikke hænge den ud, af frygt for den blæser ned og går i stykker! Så lige nu har den plads her i butikken - men det ser nu også ret fint ud ;0)

Pænt på plads

Så fik kransen sin plads :0) Kom i tanke om, jeg havde nogle skønne gamle vinduer stående. Det ene danner nu baggrund for et fin forårs/påske stilleben i vognporten. Er egentlig ret vild med det ubehandlede vindue, sammen med farverne på vagtelæggene og gæslingerne . .  Betonæggene i opsatsen er nogle, jeg støbt sidste år - men der er jo heldigvis evighedsgaranti på disse æg :0) Zink hanen har flere år på bagen og kommer frem hvert forår. Nu står han her på bænken og holder øje med det hele. .

Påskekrans

Jeg kan faktisk godt lide at lave kranse.. Synes det er så hyggeligt at stå og pusle med.. Her til aften fik jeg lavet en påskekrans.  Rimelig simpel - en halm krans beklædt med mos. Herpå har jeg stiftet troldhassel grene og så har jeg limet vagtelæg på. Den har et flot rustikt udtryk, synes jeg, med de brunlige nuancer på æggene og så det grove bånd. Lige nu hænger den i bryggerset, så jeg kunne tage et billede til jer - men imorgen går jagten ind på at finde det helt rigtige sted ;0)

Jubii forår..

..eller..?!? Smiler lidt ved tanken om vi tog til Sverige og krydsede fingre for, der bare ville være lidt sne, så børnene kunne kælke og måske lave en snemand - bare så vi lige havde mærket lidt vinter ;0) Hmm.. kalenderen siger forår, meen Moder natur er vist ikke helt enig. Vi har ikke været så hårdt ramt, så vi har været sneet inde - desværre siger børnene, der håber på et par dages snefri.. Men der er kommet et godt drys - og også nok til snemænd :0) Den frosne snedækkede jord, har fået rådyrene lidt tættere på - og forleden var det dette syn, der mødte mig, fra min yndlingsplads i stuen.. ..men jeg må indrømme at jeg nok har det som de fleste - tak, men nej tak! Ikke mere sne, men gerne forår nu.. Så indtil sneen smelter derude, tager jeg masser af løgplanter og andre forårsbebudere indenfor og krydser fingre for, vi snart kan nyde dem udenfor også ;0)