Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2018

December glimt

Så nærmer december sig sin afslutning. Det har været en dejlig - omend lidt travl måned ;0) men der har stadig været plads til hygge og gode oplevelser med familie og venner. Sneen lod vente på sig - vi fik lige et enkelt drys, der kun lå et par timer og så var det igen smeltet væk og efterlod markerne brune og kedelige. Jeg håber vi får lidt sne i starten af '19.  Jeg ved godt det hele bliver lidt mere bøvlet, men det er altså hyggeligt og lyset bliver også helt anerledes ik.. Men når nu december har været en lidt grå ( og måske lidt kedelig ) en af slagsen, er det rart at kunne tænde lys - både ude og inde.. Julesmåkagerne kom i hus - og er spist.. I år opdagede vi at min elskede køkkenmaskine, kunne bruges til vaniliekranse og kokoskranse. Det gør det lidt lettere - og hurtigere end at bruge den gamle "kødhakker". Faktisk opdagede jeg flere funktioner på maskinen, jeg ikke har været opmærksom på - det tænker jeg helt klart skal afprøves

Vi nærmer os..

Dagene suser afsted og vi nærmer os juleaften. I går fik vi juletræ og idag har datteren og jeg pyntet det. Juletræet er en smule anderledes i år. Vi har nemlig købt et juletræ med rod og planen er at vi skal "genbruge" det, indtil det er blevet for stort til at have stående 😉 Julepynten er det samme som altid - og hjertet her er en gave fra yngstebarnet. Nøje udvalgt på julemarked for et par siden. Det er jeg meget glad for - og det har fået en plads øverst i træet, hvor det er i sikkerhed for vores nyeste familiemedlem "Biver". Biver er en "omplaceringskat", der nu har fået nyt hjem hos os. Hun er sød og rar, men fuld af krudt - og vi er lidt spændt på om hun kan lade træet være.. men det må tiden jo vise..  Nu er juletræet ihvertfald pyntet og klar til at gaverne kan komme under ❤

Havehøns

Som flere af jer måske kan huske, har vi flere gange haft besøg af ræven og derved både mistet flere høns og ænder! Det betyder også at hønsene og ænderne det meste af året går i hønsegården. Men et par måneder om året - lige nu faktisk - får de lov at komme ud og kratte i jorden og spise nedfaldsæblerne. Den er der nok stadig ræven, men det virker ikke til den er lige så nærgående som de øvrige måneder.. Det er så hyggeligt at se dem og gå og kratte, klukke og nyde livet som helt frigående høns - snart er det slut og de må bag hegn igen, så de ikke ender som rævemad ;0) Idag fik de selskab af to fine metalhøns, jeg har fået i gave af min mor - synes de er ret hyggelige og hønsene virker nu også fint tilfredse med de nye beboere omend de får lov at være fritgående hele året :0)

Julekugler

I denne weekend har jeg hygget mig med et lille kreativt projekt - en lille overspringshandling mellem oprydning og rengøring ;0) Jeg havde nogle store kobber kugler i butikken - egentlig ret fine, men jeg tænkte at med lidt Vintage Paint, kunne de få et lækkert irret look. Der var ikke langt fra tanke til handling -frem med malingen og efter 10 minutter var kuglerne forvandlet og havde fået lige netop det udtryk jeg gerne ville have. De kom til at indgå i denne dekoration, der står på bordet i spisestuen. Vi har nemlig haft gode venner på besøg - og skal også i næste weekend igen, men heldigvis kan dekorationen fint holde sig.   Den er lavet i en aflang trækasse. Heri er kommet skovmos, gran, hyacinter - multi, små husløg, kogler og en lille stuegran - og ja selvfølgelig de to julekugler. De spiller så fint sammen med alle naturmaterialerne. Til slut har jeg lagt en lyskæde med fine små lys - så hyggeligt ❤

1.december

Så blev det første december - endelig !  Herhjemme har yngstebarnet glædet sig og talt dage ned.."mon også nissen kommer med gaver i år..?" Det gjorde han ;0) jeg nyder at hun stadig tror..selvom det nok synger på sidste vers..storebror har luret det - tilgengæld er han en fantastisk medsammensvoren .. selvom nissen også godt kan finde på at drille ham.. Der er næsten pyntet færdigt..jeg nåede køkkenet i går aftes, så det var klart - som det plejer- når børnene står op og vi skal hygge ved morgenbordet ❤ Sokkerne hænger på trappen og de fleste Maileg nisser bor også her i køkkenet. Her er den røde farve gennemgående.. I stuen er der knapt så mange farver, men stadig ret jule hyggeligt. I år har vi kalenderlys både i køkkenet ( et traditionelt med tal) og nu også her i stuen. En af de absolutte bestsellere i butikken denne jul, er lys med tal på - et lys til hver dag. Det er en ret sød ide, som jeg heller ikke kunne stå for. Et glas med låg og