mandag den 26. november 2018

Adventsinspiration

I disse dage har jeg flere workshops i butikken.
Der har både været en privat workshop med en gruppe veninder, en børneworkshop og i denne uge to workshops, hvor der skal laves adventsdekorationer og kalenderlys dekorationer.
Det er altid hyggeligt at afholde workshops, selvom de kræver en del planlægning og forberedelse :0)
Som inspiration til advent, har jeg i år bl.a. lavet disse to dekorationer.


En traditionel krans - håndbundet- med blød ene, vindheks og to typer eukalyptus.  Eneste pynt udover lys er nogle små julekugler i grønne nuancer.
Den anden dekoration er lavet i en af årets bestsellere i butikken - en gammel murstensform og en dobbelt en af slagsen. Det kunne også sagtens være en gammel trækasse el.lign. 


Jeg er lidt vild med træet op mod de lækre naturmaterialer.
Til denne dekoration er brugt nobilis gran, blød ene, eukalyptus, kogler og lærkegrene.  Alt det grønne er stukket i oasis, så dekorationen holder sig frisk længe.


Hvordan vores egen adventsdekoration eller krans kommer til at se ud, er jeg stadig ikke helt sikker på, men den skal nok være klar på søndag ;0)

onsdag den 21. november 2018

Vinkasse med hyacinter

Idag har jeg "opgraderet" en vinkasse, jeg var så heldig at få forærende af min mor.


Den var umiddelbart ikke noget særligt - ikke noget med et lækkert stempel eller noget..


...men den havde en fin form og efter en omgang brun Vintage Paint voks, er det nu en lækker kasse perfekt til f.eks. hyacinter. 


Kassen står på bordet i spisestuen og på den gamle skænk fra min farmor er den yndigste lille stuegran flyttet ind.


I de gamle flasker er der kommet små metalholdere til lys - en ret fin og smart detalje, hvis du spørger mig ;0) De passer lige til et kertelys (juletræslys).


Fadet der altid står på skænker er også blevet "juleopgraderet" lidt - med nyt bloklys og et fint grønt glas til fyrfad og så lidt kogler og lækre julekugler ..


- ja kunne altså ikke lade vær' med at snige lidt mere jul ind ❤

lørdag den 17. november 2018

Den sniger sig ind..

Selvom vi herhjemme har en aftale om ikke pynte til jul indendørs, før EFTER Gårdejerens fødselsdag ( 16/11), så har der alligevel sneget sig en lille smule jul ind i denne uge..
- og ja, vi har jo passeret d. 16. men dette kom altså ind et par dage før..
( til gengæld har jeg vel frit lejde nu 😀)


I starten af ugen havde jeg workshop og en af de ting kursisterne lavede, var nogle fine træer i lav- eller lærkegrene.
Jeg havde lavet en model af begge - den med lærkekogle forelskede min mor sig i, så den fik hun naturligvis og den med lavgrene beholdte jeg altså selv.


Det lille træ har fået plads her på den gamle kommode, sammen med nogle skønne julekugler jeg også hapsede med fra butikken. Det er et par af mine julefavoritter i år 💓


De er todelte og med stearin. Ret hyggeligt - og når så de er er tomme, kan man jo bare sætte låget på og bruge dem som almindelige fine julekugler eller evt sætte en fyrfadslys i.
Det kan da sagtens gå, selvom vi ikke har ramt december endnu..


I øvrigt er det lille træ og julekuglerne ikke det eneste nye her i stuen - vi har nemlig fået en ny lampe. Som faste læsere af bloggen vil huske, er lys/lamper ikke Gårdejerens og min stærke side - forstået på den måde at vi har ret svært ved at finde noget vi kan li' og så lever vi med lidt halvdårlig belysning istedet.. Men nu er der altså kommet lidt mere lys 
- dog stadig ikke helt nok, så vi er stadig på jagt..smiler.. Men det er dog et skridt i den rigtige retning.


psst..hvis du også blev lidt småforelsket i julekuglerne - kan du finde dem ved at trykke lige her.









søndag den 4. november 2018

Et strejf af jul

Jeg har haft jul på hjernen de sidste uger! Vågnet op om natten og tænkt på mos nisser, gran og kogler. .smiler.. 


Årsagen er at jeg i torsdags havde aftenåbent i butikken - vi holdt "julerelease" ;0).


Jeg har heldigvis haft god hjælp af min mor til at få alle ting på plads og hun var der også torsdag aften.


Vi nåede det hele - og, hvis jeg selv skal sige det, fået lavet en rigtig hyggelig julebutik ❤


Du kan se en video fra butikken lige her - den er fra Facebook, men du kan godt se den uden at have en profil. 


Og ellers er her også et par stemningsbilleder fra butikken.

Datteren hjalp med at pynte lidt op udenfor - hun har styret glimmerbøtten med hård hånd og sørget for at græskarrene nu ligner de fineste julekugler.. masser af glimmer :0) 


Det var en dejlig dag i torsdags - masser af mennesker lagde vejen forbi, men der var god stemning. Det var en dejlig aften ❤


Nu kan jeg "trække vejret" lidt igen og tænke på lidt andet end jul..