Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra oktober, 2017

Allerhelgens aften

Idag er det sidste dag i oktober - og samtidig Allerhelgens aften eller Halloween om du vil ;0) Jeg ved ikke hvor pjattet jeg er med selve "Halloween delen" altså det her med man skal klæde sig ud, men delen med at tænde lys og måske mindes dem man har mistet, kan jeg godt li. Læste forleden at kelterne i tidernes morgen, mente væggen mellem den underjordiske verden og den overjordiske verden var speciel tynd på denne aften. Derfor var det et godt tidspunkt, hvis man ville have kontakt til de døde.. Hvem ved..jeg sender ihvertfald en kærlig tanke til min mormor i aften ❤ Børnene herhjemme er vilde med Halloween og de var også planen at ældste barnet skulle have været på "slik eller ballade" tur, men han er desværre blevet syg. Yngstebarnet er stadig, synes moderen, for lille til at vandre rundt i byens gader - istedet har vi alle hygget med dejlig familie middag hos mormor og morfar - og det er nu heller ikke så skidt ;0) Men næste år går den ikke længere..så

Æblesirup

Det har ikke været den store æblehøst i år..desværre.. Men lidt er det da blevet til, trods alt. Forleden, samlede vi nedfaldsæbler og lavede dem til æblegrød og senere til Gårdejerens favorit kage - æblekage :0) Skrællerne fra æblerne brugte vi til at lave æblesirup. Det kan varmt anbefales - smager skønt på skyr/yoghurt og til pandekager ;0) Opskriften kommer her, hvis du har lyst til at prøve selv: Æblesirup Skræller og kernehuse fra ca. 20 æbler 300 gr. sukker Vand Kom skræller og kernehus i en gryde og dæk med vand. Koger i ca. 1/2 time. Sigt lagen fra og lad det koge ind i ca en times tid. Herefter tilsættes sukker og siruppen koges op, lad det simrer til sukkeret er smeltet. Herefter hældes siruppen på mindre flasker og stilles til afkøling.

Legebarn igen

Her i efterårsferien, var børnene, min mor og jeg en smuttur i Jylland. Destinationen var Legoland. Med overnatning vel at mærke - lige midt i parken.. Vi havde en skøn tur! Parken var pyntet (u) hyggeligt op med græskar, spøgelser og hvad der ellers hører til efterår/halloween.. Parken havde åbent til kl 21, så vi fik fornøjelsen at af opleve parken, da mørket sænkede sig.. de kan altså noget helt særligt i Legoland - der er bare en særlig stemning og man bliver let 5 år igen ;0) Vi fik prøvet forskellige rutschebane ' ja det lykkedes faktisk ungerne at overtale mormor til en tur i Dragen Olli.. og jeg beviste at mødre har særlige ninja evner, da jeg fik flest point i "Ninjago" forlystelsen :0) ..jo..lidt legebarn er man vel altid.. Nu er ferien slut og imorgen venter hverdagen igen - men med dejlige minder ❤

Dejlige dage

I denne uge har jeg lukket i butikken og holder istedet efterårsferie med børnene. Ugen er startet med rimelig vejr og hyggelige stunder..så kan man vist ikke forlange mere :0) Igår havde vi besøg af børnenes lille niece.  Vi udnyttede det milde vejr og tog en tur i Vallø Slotspark, der ikke ligger så langt fra os.  Vi har været der mange gange - det er en rigtig smuk park, der varmt kan anbefales at besøge, hvis man er på de kanter. Idag har børnene solgt ud af deres gamle legetøj på børneloppemarked - så nu er de klar til den Legoland tur vi skal på,  sammen med mormor, sidst på ugen...

Weekend hygge

I fredags havde jeg besøg af en god håndfuld skønne tøser ❤ Der var dækket op i spisestuen, med stearinlys, græskar, kastanjer, vild vin ( tror jeg..) i smukke efterårsfarver og tapas. Så dejligt at samle veninderne for en aften og lade snakken gå - det er balsam for sjælen ;0).

Farmors skænk

Jeg har endelig fået den skænk, jeg har arvet fra min farmor, færdig. Det har været en langvarig proces.. Først overvejelserne, om jeg overhovedet turde male den..ville jeg fortryde det ?!? .. Jeg må indrømme, jeg har fortrudt det et par gange..Forklaringen følger her ;0) Skænken stod i råt egetræ, da jeg fik den. Det passer ikke helt ind herhjemme, så jeg besluttede mig for at male den hvid..  - uden at grunde først! Det fortrød jeg bitterligt. Syren fra egetræet trængte igennem og lavede gule skjolder.  Herefter gav jeg det grunder, det hjalp lidt på det. Jeg besluttede mig herefter, for at være modig og give den sort voks - det havde jeg leget lidt med, da jeg var på kursus med Vintage Paint. Men det så hæsligt ud..min farmor havde været ryger og det gamle nikotin sad stadig i træet og var ikke "spærret ordenligt inde" - det betød at da jeg puttede voksen på - blev skænken blå lilla..jeg kunne have tudet! Nå..gode råd var dyre!...jeg tog en hurtig beslu

Weekend ❤

Så blev det også weekend for mit vedkommende. Den er tiltrængt, synes jeg. Der har været lidt at se til i ugens løb, med Vintage Paint workshop i butikken, kursus i København (omkring webshop), "Lyserøde dage" i butikken - jeg har de bedste kunder og kan sende et fint beløb afsted til "Støt brysterne,  opdatering af webshop, (nu hvor julevarerne begynder at melde deres ankomst), forældrebesøgsdag på børnenes skole osv.. Alt sammen spændende og hyggeligt - men nu glæder jeg mig til at slappe lidt af sammen med familien ❤ I eftermiddags smuttede jeg i regnjakken og klippede lidt forskelligt i haven.. det er de varme efterårsfarver der er dominerende lige nu. Det blev til en løst sammensat buket, der står her på køkkenbordet.. Stearinlysene er tændt og nu er der dømt weekend hygge :0)