Gå videre til hovedindholdet

De var her altså ikke sidste år?!

I dag da jeg kiggede ud af terrasse døren i udestuen, mødte dette syn mig..


Fine krokus er mylret op i nattens mulm og mørke og står nu smukt i selskab sammen med vintergækkerne :0)
Jeg er næsten sikker på at de ikke var her sidste år? Måske kun en enkelt eller to - det er lidt mærkeligt..

 Men smukke er de - så jeg klager altså ikke ;0)
 

Så ser de i øvrigt også smukke ud, her ved siden af den gamle jernkrukke - som helt tilfældigt er plantet til med hornvioler i næsten samme nuance..

 
I øvrigt var jeg ikke den eneste der var begejstret for de lilla skønheder..
Se bare den flittige bi her :0)
 

Kommentarer

  1. Jeg opdagede også pludselig i dag, at der var Pickwick krokus i min Zenhave uden for Orangeriet. De var der ikke sidste år og heller ikke året før, men før da kom de troligt i flere år efter, at nogle af mine børnebørn og jeg satte dem for en halv snes år siden. Og i dag fandt jeg så ud af, hvorfor de kommer og går ...... rådyr! Jeg så nemlig et stå og gnaske hovederne af her i aften lige før solnedgang, så nu er den gåde løst .... i hvert fald her hos mig.

    Jeg blev rigtig, rigtig glad for at se de krokus igen. Jeg har nemlig fået dem af mine amerikanske børnebørn, som så løg og billeder af blomsterne i lufthavnen i Amsterdam, engang de var på vej hertil på ferie. Og jeg blev så rørt over, at et par femårige straks tænkte på deres dengang ikke så gamle mormor. Nu skal jeg så bare have fundet ud af, hvordan jeg får lov til at have dem i fred til næste forår!

    Happy (Wildlife) Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt at blive glædeligt overrasket :0)
      Åh vi har også haft besøg af rådyr - men her var det roserne det gik ud over.. Det første år vi flyttede ind på gården, var de hyppige gæster i haven.. nu holder de sig mere i baggrunden - jeg tror det er pga. af hundene..
      Jeg synes i øvrigt jeg har læst noget et sted om at hænge et tot hår - el. pels op, for at holde dem på afstand..men om det passe, det skal jeg ikke kunne sige..
      God dag til dig

      Slet
    2. Jeg tror, at jeg har prøvet alle de råd, der findes, men absolut ingen har hjulpet samtidig med, at rådyrene tager for sig aff lere og flere forskellige slags planter. Det eneste effektive middel indtil nu er fleece (den tynde hvide), som jeg breder ud over roserne inden spisetid om aftenen og fjerner igen næste formiddag. Det har så til gengæld den ulempe, at roserne får det rigeligt varmt og blomstrer hurtigt af.
      På den ene side er jeg grundigt træt af de rådyr, og på den anden side kan jeg ikke lade være med at glæde mig over, at de år efter år vælger at føde deres kid i min have, i det lange græs i Sletten midt i min baghave. Et år så jeg
      et helt nyfødt bittelille kid stolpre rundt på usikre ben i havegangen og blive slikket ren af moderen.

      Slet
  2. Dejlige forårsbilleder. Jeg synes at hørt, at krokus sår sig selv?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :0)
      Hmm ja, det vil da give mening hvis de selvsår sig.. dejlige er de i hvert fald uanset hvordan de er kommet ;0)
      God dag

      Slet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.