Gå videre til hovedindholdet

Krydderurter

Idag faldt jeg over økologiske krydderurter i Netto. De var rigtig fine, så jeg købte nogen stykker med hjem.

I køkkenet har denne Basilikum fået plads på køkkenbordet.

Klar til pesto..

Bakken her er en del af et sæt - dette er den lille. Den store bruger vi pt. som almindelig bakke, men hvem ved, det kan være den bliver en del af indretnngen også.
Synes det ser så fint ud, når tingene står samlet som her..

En fin frøpose har også fået plads på bakken.
 - ærger mig stadig over jeg ikke købte lidt flere, da jeg stod i forretningen..

Ude i gårdhaven har jeg også fået samlet lidt krydderurter på et lille bord..
I mangel af bedre har jeg fundet det gamle klapbord frem, så må jeg på jagt efter et andet som det på trappen.

Også her har jeg valgt at bruge en bakke - den er, ligesom krydderurterne, fra dagens indkøbstur i Netto.

Her er det mynte og basilikum..
Kunne godt tænke mig at finde nogen fine skilte til potterne, men mon ikke jeg kan finde dem på den lokale planteskole :0)

Tænker at jeg her i gårdhaven skal have suppleret op med lidt flere krydderurter - rosmarin og timian, men dette er da en start..

Nu må det bare gerne snart blive lidt varmere og mere solrigt - så vi kan få tændt op i grillen ;0)

Kommentarer

  1. Hej kære svigerinde. Ej hvor ser det godt ud, gad vide om jeg skulle slå en smut forbi netto, og købe krydderurter til mine plantekasser.
    Jeg har ikke ville købe endnu pga at vejret, og de stadig ret så kolde nætter vi har haft, men mon ikke det er ved at være tid. Jeg skal ihvertfald have købt lægkartofler i morgen.
    knus til dig

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare hyggeligt ud min dine krukker med krydderurter.
    Jeg glæder mig også til at vejret bliver så godt at man kan grille og til at man rigtig kan komme ud i haven og hygge sig.

    Kærlig Hilsen Heidi

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.