onsdag den 30. januar 2013

Det er ganske vist..

..foråret ER på vej :0) 
Jo jo jeg ved godt der er varslet storm og ja det suser dælme også i trætoppene derude i mørket - men når det er sagt, så har der været (lidt) blå himmel idag, temperaturmåleren i bilen viste 6 grader og dagen er tiltaget med ca. 1½ time - skønt.

Ungerne og jeg brugte lidt af eftermiddagen udendørs - jeg nulret rundt i haven og ungerne havde kaninerne ude og blive luftet lidt ( de opholder sig pt. indendørs i stalden..).. Mmm jeg synes jeg har fået helt fornyet energi - det var virkelig tiltrængt..

-Og!! jeg fandt flere spor af foråret - se bare her:




Erantis og vintergækker bryder frem hist og pist... uh det kribler helt i fingrene for at komme rigtig igang derude, men det kommer altså til at vente lidt for jorden er stenhård!
Men så kan man jo altid surfe lidt rundt på nettet og kigge - et af de steder jeg kigger ofte i øjeblikket er lige her - i Frøbutikken . Her er et rigtig fint udvalg og jeg har lyst til at gå amok og købe vildt ind til køkkenhaven - men må vel hellere beherske mig lidt ;0)

Jeg har også kigget lidt i billedarkivet og fundet billeder af de skønne tulipaner der var i haven sidste forår
UHM jeg glæder mig..

Men indtil de kommer frem igen, må jeg "nøjes" med de afskårne i butikkerne - som disse smukke hvide, der i øjeblikket står i køkkenvinduet..

..en lille opdatering:
Hvis du vil læse mere om hvilke tulipaner, der står i vores have, så kig på indlæggene her og her


Rigtig god aften til jer derude
fra en forårsglad Gårdejerinde ;0)


søndag den 27. januar 2013

Fødselsdag #2

Så blev det søndag og dagen, hvor sønnen skulle holde fødselsdag for drengene i klassen..  
8 stykker har været på besøg og der er blevet leget både ude og inde - Skønt at have fødselsdag om vinteren, så der er mulighed for en rask lille sneboldkamp ;0)

Sønnen havde som tidligere nævnt valgt Robot tema - eller "Rum robot tema".. Her følger lidt billeder af bordet og kagen:


Jeg havde dækket op til "rødderne" i stuen.. Tallerkener, kopper, flagranke mv. havde jeg købt i netbutikken "Magiske Minder" , som helt sikkert er et besøg værd hvis du skal holde fødselsdag - jeg skal ihvertfald forbi igen, når lillesøster skal have veninderne på besøg til marts ;0)


På flagranken var noget af billedet i 3D, som man kunne se med 3D brillerne, der lå ved hver plads..


..og så til kagen - det lykkedes at få lavet et fin Robot-mand :0)
Jeg lavede en chokoladekage i en bradepande, som jeg så skar ud i forskellige stykker og satte sammen. Hele herligheden er overtrukket med "gammeldags" blå og hvid glasur og MM's..

BLIP BLIP..

Imellem frokost og kage havde vi arrangeret skattejagt udenfor. Gårdejeren havde lavet skattekort og ved hver "post" fik drengene et bogstav som de til sidst skulle sætte sammen til et ord - dette ord ville så afsløre hvor skatten var. Jeg synes det er lidt sjovt at udnytte, at de nu er så store så de kan stave..

Nu er drengene taget hjem igen, roen har sænket sig på Gården - men kun for et øjeblik - for om lidt venter spændende VM finale mellem Danmark og Spanien - KOM SÅ DRENGE!!


Rigtig god aften derude - og god kamp ;0)

lørdag den 26. januar 2013

Vibeæg og en gammel fin sag..

Da vi holdt fødselsdag for sønnen i torsdags, var jeg så heldig at få denne fine gamle sag af min mor - og så tilplantet med en af mine favorit forårsblomster -Vibeæg.


Min mor fortalte at hun havde fundet den i en genbrugsbutik, ved siden af hendes arbejde - eller rettere hun havde fundet 2! Dejligt at hun tænkte på mig. Jeg synes de gamle terriner o.lign er så fine at plante til med f.eks. forårsblomster eller pletter i luften..
Nogen gange kan man også være heldig at finde fine kopper med tilhørende underkopper - de er også rigtig søde at plante i og kan sagtens bruges som en fin værtindegave også..

Låget står ved siden af - synes ikke det skal gemmes væk..


 Dejligt med forår i stuen på sådan en råkold lørdag - brr.. 

God dag til jer derude


fredag den 25. januar 2013

Fødselsdag #1

Igår fyldte sønnen 8 år og jeg ved godt at det er sagt før - men for dælen hvor går det altså stærkt med de unger ;0)

Vi startede dagen med morgenbord og gaver, som det hører sig til..


Han havde glædet sig så meget og havde en rigtig dejlig dag - dog synes han ikke det er fair at man skal i skole på sin fødselsdag - hi hi..Men jeg havde taget en fridag og kunne derfor hente ham tidligt - det hjalp lidt på humøret :0)

Igår aftes var huset fyldt af venner og familie og på søndag kommer drengene fra klassen.


Til fødselsdagen på søndag har jeg været forbi hjemmesiden Magiske minder og købt tallerkener mv. 


I år har sønnen valgt robot tema og jeg synes det er så fint det sæt her - og egentlig også lidt rart at han har valgt noget andet fodbold ;0) Så må jeg jo bare se om jeg kan være kreativ og lave en Robotkage - men mon ikke man kan trylle lidt med en chokoladekage og lidt glasur..

Idag bygger farmand og ham Lego til den store guldmedalje - han fik nemlig en stor lastbil med motor, som lige kræver en hjælpende hånd.. Han elsker Lego og er faktisk rimelig god til at bygge det - fedt synes (pædagog) moderen at han kan fordybe sig i det ;0)

Lillesøster og jeg ligger på sofaen - vi er nemlig begge sygdomsramte - øv! Men så er det jo rart at man bare kan ligge og putte sammen og se ( sove til..) Disney hele dagen og lure lidt i blogland ;0)

Rigtig god aften derude

søndag den 20. januar 2013

Kartoffelsuppe

Det var hvad der stod på menuen herhjemme til aften.


Hver gang jeg laver den tænker jeg på min gode veninde.
Det er nemlig hende opskriften stammer fra. Vi fik den første gang for snart 8 år siden, dagen efter vores søn var født og min veninde og hendes mand kom forbi med en portion lige til at varme - luksus for nybagte forældre og sådan en sød tanke :0)

Herhjemme serveres den med bacon på toppen og lidt lækkert brød ved siden af..



Hvis du har lyst, kommer opskriften her:

Kartoffelsuppe
2 porrer
400 g kartofler
8 dl hønsebouillon 
2 dl mælk - eller fløde hvis det skal være rigtig godt ;0)
1 spsk tørret timian - eller evt. frisk
salt/peber
Olie 

Fyld:
4-5 kartofler
250 gr bacon i tern.

Porrerne skæres i store stykker og sauteres i olien. Kartofler skæres i terninger og tilsættes sammen med timian og bouillon. Koger i ca. 30 min til grøntsagerne er møre. Herefter blendes suppen. Tilsæt mælk/fløde, salt og peber og varm suppen igennem.

Fyld: Kartoflerne skæres i små tern og koges møre.Tilsættes herefter suppen.
Baconen steges sprød og serveres sammen med suppen.

Velbekommen



lørdag den 19. januar 2013

Jeg svinger malerpenslen..

.. for i denne weekend SKAL jeg have færdiggjort to projekter, som har været (for) længe undervejs..

Projekt nr. 1
Skabene i entréen skal males færdig.



Jeg har malet lågerne, nu mangler bare lige kanten omkring. Den skal have samme grå farve som kanten omkring skabene i køkkenet.. ( se hvordan her )

Projekt nr. 2
Dette gamle skab skal males færdigt - tror faktisk bare det skal have en enkelt omgang og så er det klar til at blive hængt op..


 Måske på væggen her?

.. jeg er lidt i tvivl - drømmen er at der skulle stå et konsolbord under, men sådan et har jeg altså ikke (endnu..) :0) Spørgsmålet er så, om skabet kan hænge alene på væggen eller jeg skal vente til jeg finder bordet?? Hmm hvad synes du?


Hvad laver du her i weekenden ?
- har du mon ligsom jeg, projekter der bare liige mangler det sidste ;0)

Uanset hvad - så rigtig god lørdag

fredag den 18. januar 2013

En fin glasklokke..

..har fundet vej til sofabordet i spisestuen.
I klokken har jeg sat et lille husløg i en zinkform. Med klokken fulgte både båndet og det lille skilt - så fint..


Jeg har samme slags husløg stående flere steder i huset lige nu.. Synes de er så fine med deres sarte grønne farve - det passer fint til alle forårsblomsterne der er fremme lige nu.. Og så er de meget taknemmelige og kræver et minimum af pasning.

Forleden købte jeg et par bellis med hjem - en af dem er blevet en del af den lille opstilling på sofabordet. 

 

Skønt med lidt forår indendørs, når frosten rigtig har bidt sig fast udenfor - brrr jeg synes det er koldt! 
Det er flot, men dælme KOLDT.. I denne uge har det for første gang været nødvendigt at tø kaninernes vand op i stalden og hestenes vand har også haft et tyndt islag.. Men heldigvis har alle en tyk vinterpels, så de klarer sig fint og så må vi jo bare fylde vand op lidt flere gange om dagen.. 

Hvad med jer? 
Kan I holde varmen ;0)


lørdag den 12. januar 2013

Weekend..

Uhm endelig weekend - og jeg har glædet mig særligt til denne :0) 
For de sidste weekender har jeg tilbragt med eksamenslæsning ( og inden det - opgaveskrivning - med aflevering inden jul!..) Men i denne uge fik jeg overstået eksamen -det gik godt - og kan endelig bruge weekenden til lige det jeg har lyst til - skønt..


Dagen idag er gået med lidt "nulren rundt" i huset, lidt oprydning, lidt tøjvask - ja, I ved, sådan almindelige weekend gøremål. Men HELT nede i gear ;0) 
Begge børn har haft lege aftaler og den ene af ponyerne er blevet luftet lidt - til stor glæde for alle unger..

Her til aften står den på hjemmebio - lillepigen har lavet biografbilletter og der er lavet popcorn - ren råhygge..

Sifon'en her er i øvrigt en (eksamens)gave fra mine kollegaer

Fin ik? Jeg har selv kigget på dem længe, men nu var jeg altså heldig at få en i gave..
Den har fået plads i soveværelset..

Imorgen skal jeg have kigget nærmere på et par små projekter, der mangler at blive færdige..


RIGTIG GOD LØRDAG AFTEN



tirsdag den 8. januar 2013

Nyt sofabord

Vi har fået nyt sofabord i tv-stuen.  Eller helt nyt er det ikke, for det er faktisk et gammelt spisebord, som Gårdejeren har kortet benene af på..



Vi brugte det som spisebord, da vi boede i vores gamle hus. Men nu er det altså blevet omdannet til sofabord og jeg synes det er blevet rigtig godt. Overvejer dog om jeg skal give det en ny omgang maling eller det bare skal have lov at stå med sine småhak og skrammer.. -Og så skal vi lige have fundet et tæppe til at lægge under..


Det andet bord var for lille synes jeg, så det har nu fået plads i udestuen / kontoret og her passer det noget bedre. Billeder herfra må I liige vente lidt med at se - jeg er nemlig ikke helt færdig med oprydning mv. endnu - men det hjælper på det og det bliver rigtig godt ;0)

 På bordet stå en bakke med lidt forår - hyacint, grene fra kejserbusk og pletter i luften..

Det næste der står på ønskesedlen til tv-stuen er en lænestol, men det slipper vi nok ikke ligeså billigt fra ;0)


søndag den 6. januar 2013

En kasse med forår

Når nu vejret viser sig fra sådan en grå side, er det rart med lidt forår i stuen..
Her er det blevet til en lille kasse forår:

Lidt forårsplanter, forskelligt mos og lidt "genbrugs-grene" fra adventsdekorationen. 
Alt sammen i en gammel kasse og så er der lidt forår i stuen..

Jeg måtte bare have disse stedmoder med hjem, da jeg så dem i forretningen..

Lidt tættere på..


Rigtig god eftermiddag til jer der læser med derude :0)

fredag den 4. januar 2013

Fin og funktionel #2

Sidst jeg skrev om "fin og funktionel", handlede det om en vandkande.. ( se indlægget her )

Idag har jeg været en tur i vores bryggers for at tage billeder af strygebrættet - ja du læste rigtig - strygebrættet.. Det står nemlig fremme herhjemme..
Det har det gjort siden jeg købte nyt betræk til det i slutningen af sidste år, det er nemlig så fint at det sagtens kan stå fremme.

Sådan er det jo i virkeligheden med mange ting - hvorfor ikke købe noget der er "fint og funktionelt" med det samme og så lade det stå fremme og pynte i hjemmet.. Så er det også lettere at komme til - som strygebrættet her..

I metalspanden her på billedet, er der hundemad - spanden er fra Ikea og fås også i en zinkudgave..
Igen - hvorfor ikke købe noget der er pænt, når det alligevel skal stå fremme - i modsætning til en plastikspand ;0)

Her ses det fine print på strygebræt betrækket lidt tættere på..

Det gamle strygejern har været min farmors - og det er altså det eneste strygejern, der får lov til at stå fremme.. Det andet er gemt væk i skabet - det hører nemlig ikke ind under kategorien "fin og funktionel" - kun funktionel ;0)

Klemmer opbevares i et gammelt sylteglas..



Du kan se flere billeder af vores bryggers her



tirsdag den 1. januar 2013

GODT NYTÅR

Jeg vil benytte årets første dag til at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår.

Tak til alle jer der har lagt vejen forbi bloggen i løbet af året - og tak til jer der blev hængende og blev faste læsere ;0)
 
Tak for søde kommentarer - og emails ( for det var et af de nye tiltag på bloggen - nemlig at det nu err muligt at sende mig en mail ).
Det at I lægger en kommentar i ny og næ, det betyder rigtig meget for mig.
 
Jeg håber at I også i det kommende år har lyst til at følge med her på bloggen..

Her kommer et tilbageblik på året der er gået - og husk at du altid kan "gå en tur i arkivet og se gamle indlæg"..

Januar
Her pakkede vi stadig et par flyttekasser ud. Vi malede køkken og vi fejrede sønnens fødselsdag.
I januar var der også næsten forårsfornemmelser med 8 grader og jeg lavede haveplaner og købte forårsblomster..

 

Februar
Jeg gravede vintergækker op fra haven og satte dem indendørs.
Vi holdt fastelavn og vinterferie. Jeg holdt hyggeaften med veninderne og så begyndte vores bryggers og badeværelse at tage form.



Marts
Vi nussede rundt i haven Beskar æbletræer og fældede gamle birketræer. Jeg lavede hyggekrog på terrassen ved udestuen. Bryggerset blev ENDELIG færdig :0), sønnen fik en ny ven - kaninen "Fnullergøj". Og så blev det lillesøstes tur til at holde fødselsdag.
 
 
April
Påsken kom - og jeg vandt nogle skønne påskeæg hos Tine med bloggen MilleVanille.
Vi fik nyt gulv i køkkenet og entréen og vi gik igang med at omdanne gårdspladsen til en gårdhave.


 
Maj
Tulipanerne blomsterede og vi nød foråret. Drivhuset blev gjort klar.
I pinsen var vi en tur på Ledreborg og jeg fandt nogle skønne sager.
Og så kom de første dyrebørn på Gården, da staldkatten fik killinger :0)


Juni
Jeg var til "Mit hjem er mit slot" sammen med min mor - også her fandt jeg skønne sager.
Jeg købte stauder og roser til haven.
Der var gang i "hjemmeproduktionen" og vi lavede rarbarbersaft og marmelade. Høsten kom i hus for første gang  - vores eget hø :0)
Det var også i juni, jeg viste billeder fra mine forældres have og i juni vi holdt afslutningsfest for sønnens fodboldhold i laden..

 

Juli
Sommerferien starter og vi nyder det med morgenmad under åben himmel og småture ud i det blå.
Jeg maler udestuen og Gårdejeren starter på udvidelse af terrassen ved udestuen.
Vi nyder haven, der står i fuldt flor.


August
Stadig lidt sommerferie tilbage. Vi var i cirkus Summarum og Zoologisk have og slikkede solskin på hjemmelavet solvogn.
Jeg legede med maskintape på pigeværelset og binder fine bukketter af havens blomster.
Der kom også nye dyr til - to ponyer flyttede nemlig ind på Gården.



September
Så blev det efterår og vi høstede frugt og grøntsager på livet løs.
Det blev min tur til at holde fødselsdag og jeg fik en skøn køkkenhjælper - køkkenmaskinen "Major" ;0)


Oktober
Vi holdt efterårsferie og storhyggede med gode venner og familie.
Vi udhulede græskar og omdannede mange af vores æbler til forskellige lækkerier ;0)
Jeg fandt en gammel dør på høloftet, som jeg brugte som bord i vognporten.
Bloggen holdt 2 års fødselsdag og det blev fejret med en lille Give away.
 



November
Jeg fik sat tulipanløg i haven og var på et fantastisk blomsterbinderkursus. Ungerne og jeg tog fat på julerierne og jeg kom med idéer til værtindegaver.

 

December
Så blev det jul og vi tændte lys i adventskransen. Ungerne og jeg bagte julesmåkager med mormor og jeg viste flere billeder fra mine forældres have - nu i vinter udgave.
Huset blev julepyntet, der blev lavet julegodter.
Sønnen var desværre plaget af et par grimme migræne anfald, så vi tog den lidt med ro og Gårdejeren trøstede med hjemmelavede æbleskiver.
Vi holdt jul for 2. gang på Gården, sammen med familien. Nytåret blev skudt ind hos gode venner og nu venter et helt nyt år :0)

Tak fordi du læste med - endnu en gang
 
RIGTIG GODT NYTÅR