Gå videre til hovedindholdet

Fødselsdag #2

Så blev det søndag og dagen, hvor sønnen skulle holde fødselsdag for drengene i klassen..  
8 stykker har været på besøg og der er blevet leget både ude og inde - Skønt at have fødselsdag om vinteren, så der er mulighed for en rask lille sneboldkamp ;0)

Sønnen havde som tidligere nævnt valgt Robot tema - eller "Rum robot tema".. Her følger lidt billeder af bordet og kagen:


Jeg havde dækket op til "rødderne" i stuen.. Tallerkener, kopper, flagranke mv. havde jeg købt i netbutikken "Magiske Minder" , som helt sikkert er et besøg værd hvis du skal holde fødselsdag - jeg skal ihvertfald forbi igen, når lillesøster skal have veninderne på besøg til marts ;0)


På flagranken var noget af billedet i 3D, som man kunne se med 3D brillerne, der lå ved hver plads..


..og så til kagen - det lykkedes at få lavet et fin Robot-mand :0)
Jeg lavede en chokoladekage i en bradepande, som jeg så skar ud i forskellige stykker og satte sammen. Hele herligheden er overtrukket med "gammeldags" blå og hvid glasur og MM's..

BLIP BLIP..

Imellem frokost og kage havde vi arrangeret skattejagt udenfor. Gårdejeren havde lavet skattekort og ved hver "post" fik drengene et bogstav som de til sidst skulle sætte sammen til et ord - dette ord ville så afsløre hvor skatten var. Jeg synes det er lidt sjovt at udnytte, at de nu er så store så de kan stave..

Nu er drengene taget hjem igen, roen har sænket sig på Gården - men kun for et øjeblik - for om lidt venter spændende VM finale mellem Danmark og Spanien - KOM SÅ DRENGE!!


Rigtig god aften derude - og god kamp ;0)

Kommentarer

  1. Tillykke med drengen. Det er en jættefin kage, og tak for tippet om hvor man kan få sådan noget fint hvor man ikke behøver klippe klister i ugevis. KH bedstemorkaren

    SvarSlet
  2. Uhmmm lækker kage...håber I havde en dejlig dag

    SvarSlet
  3. Så spennende, han er en heldig gutt som fikk en sånn fin bursdag :-)
    Ønsker deg en fin dag :-) Anita

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Fra yt til nyt

  En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe.  Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem.    Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint..  og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt.  Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken.  Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks.  Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering.  Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert.  Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...