Gå videre til hovedindholdet

Vibeæg og en gammel fin sag..

Da vi holdt fødselsdag for sønnen i torsdags, var jeg så heldig at få denne fine gamle sag af min mor - og så tilplantet med en af mine favorit forårsblomster -Vibeæg.


Min mor fortalte at hun havde fundet den i en genbrugsbutik, ved siden af hendes arbejde - eller rettere hun havde fundet 2! Dejligt at hun tænkte på mig. Jeg synes de gamle terriner o.lign er så fine at plante til med f.eks. forårsblomster eller pletter i luften..
Nogen gange kan man også være heldig at finde fine kopper med tilhørende underkopper - de er også rigtig søde at plante i og kan sagtens bruges som en fin værtindegave også..

Låget står ved siden af - synes ikke det skal gemmes væk..


 Dejligt med forår i stuen på sådan en råkold lørdag - brr.. 

God dag til jer derude


Kommentarer

  1. Hvor ser det bare yndigt ud, den er jo som skabt til de smukke vibeæg...

    Sød mor du har :-)

    Ha´en dejlig aften

    Knus Susi

    SvarSlet
  2. Den er sød! Og det var godt nok også sødt af din mor at komme med så fin en gave :-)

    SvarSlet
  3. Vibeæg er også min absolutte favorit forårsbebuder:) Tillykke med sønnen i øvrigt.

    vh Dorte

    SvarSlet
  4. Sikke da en dejlig værtindegave, den er flot både med og uden blomster i. Sødt af din mor at tænke på dig. Jeg er også vild med vibeæg og har mange i min have, de sår sig selv. Så husk at plant løgene ud efter afblomstring, gerne imellem nogle hosta, der trives mine perfekt.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  5. Hvor er den smuk og sådan en fin gave kan da kun bringe lykke og de er bare så smukke de vibeæg så er det man er begynder at komme i forårs humør :-) Takker for dine altid søde kommentar Kram og forsat rigtig god søndag Else Fogt

    SvarSlet
  6. Dejlig gave og god ide, jeg havde slet ikke tænkt på, at en suppe terrine kunne bruges på den måde. Jeg er også glad for vibeæg, men kan desværre ikke rigtig have dem i haven, sneglene er nemlig også glade for dem :-)
    Tillykke med sønnen
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland Bedstemors Have

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.