Gå videre til hovedindholdet

Strandtur og strandfund

Herhjemme stornyder vi ferien - og selvom der har været en del regn, har der også været opholdsvejr indimellem. Så er det jo bare at udnytte det og komme afsted :0)

Forleden havde ungerne og jeg en hyggelig tur på stranden..


..der blev klatret..

..kastet med sten..


..kigget på skibe ved den lille havn

 ..og så skulle ungerne da selvfølgelig lige mærke hvor varmt vandet var..
Brr det var altså ikke noget for mig - men de hyggede ;0)

Vi spiste madpakker og fandt sten, muslinger mv.. Vi havde næsten stranden for os selv - kun en enkelt hundelufter, kajakroer og en anden famlie havde fundet vej hertil..

Det var rigtig dejligt at komme ud og få lidt luft - og så nåede vi heldigvis hjem inden denne regnbyge nåede os..

 ..vi kunne se hvordan skyerne trak sammen og regnen kom ind ude fra havet - men vi nåede det ;0)


Hjemme malede vi på stenene vi havde fundet på stranden..

 Jeg fik lavet en lille "dekoration" til stuen med lidt strandfund. Derudover har jeg endelig fået mig en lille samling hulsten og så blev det til en "Velkomst-sten" der ligger på bordet ved hoveddøren..


Idag holder vi "dovendag" tror jeg..  :0) Ungerne går stadig rundt i nattøj - ren råhygge..

Hvad laver du idag?

Kommentarer

  1. ser super hyg ud hvor er det taget henne den strand og lille havn kender jeg ikke...men flotte billeder

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ude ved Strøby Ladeplads eller "Vejs ende" som vi altid har kaldt det..
      Man kommer til en købmand - mener det er en "spar".. og så ligger der en lille grusparkering og en stor plæne - men går man over plænen og "ud bagved" så ligger den lille havn og en fin strand, som ikke er helt "overrendt" ;0) Klart et besøg værd - meget hyggeligt..
      KH.

      Slet
  2. Hej.
    Fine billeder fra stranden. Synes altid der er dejligt ved vandet.
    Her holder vi også en dovne dag i dag og bare nyder ferien.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi nyder også at tage til vandet - på alle årstider - hver har sin charme :0)
      God "dovendag" til jer
      KH.

      Slet
  3. Det ser ud til at i hygger jer :-)Fortsat god ferie, min ferie er lige startet i gdag. Ser frem til 3 uger, hvor der er fri råderet over alle døgnets 24 timer :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Fra yt til nyt

  En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe.  Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem.    Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint..  og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt.  Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken.  Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks.  Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering.  Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert.  Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...