Gå videre til hovedindholdet

Juletræet med sin pynt..

I år er et lille cedertræ flyttet ind i stuen. Jeg har læst, det kan klare det, hvis det får rigeligt med vand - så jeg krydser fingre for det passer :0)


Træet er pyntet med små hjerteophæng, som datteren og jeg lavede i sidste uge, samt nogle kogler og agern i hvid keramik, jeg har købt hos den lokale boghandel. For at dække jorden, har jeg lagt grankogler ovenpå..


Hjerterne er lavet af selvhærdende ler - efter en opskrift, jeg har fået af min meget kreative kollega og så har jeg bundet en vokset bomulds snor i. Mønsteret på hjerterne er kommet, fordi vi lagde en gammel mellemlægnings serviet fra min mormor, ovenpå leret, da vi rullede det ud..


Leret er let at lave, samt arbejde med og det kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet.

Opskriften får du her, hvis du skulle få lyst til kreative sysler:

1 dl maizena majsstivelse
2 dl natron
1 1/2 dl vand

Det hele blandes i en gryde og koger ved svag varme. Når konsistensen er som kartoffelmos, tages det ud af gryden og lægges til afkøling under et fugtigt viskestykke.
Når leret er afkølet, kan man begynde at bruge det.
Er leret for tørt kan man tilsætte en lille smule mere vand, er det blevet for klæbrigt, tilsættes lidt mere maizena.

Når man lavet de figurer man ønsker, lægges de til tørre på noget bagepapir. Man kan med fordel, vende figurerne efter et stykke tid, ellers kan de komme til at bue lidt.
Skal figurerne bruges til ophæng, skal du huske at lave huller i ;0)

God fornøjelse


Kommentarer

  1. Super fed ide og lyder jo helt fantastisk at man selv kan fremstille det :-)
    Rigtig skøn aften

    Charlotte

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare flot og elegant ud. Det er virkelig en god idé og hjerterne er super fine med mønsteret på.
    Kærlig hilsen Rikke

    SvarSlet
  3. Det er så fint cedertræet. Jeg gjorde det samme sidste år og vandede det godt. Men ak alle nåle røg af, de er ikke kommet igen. Det var ellers ikke helt billigt. Men jeg har efterfølgende ladet mig fortælle, at de ikke tåler at stå inde.
    Men jeg håber ikke det går så galt for dig. Jeg bruger det som pynt i julehaven med lyskæde på. Kh Tina

    SvarSlet
  4. Hvor er det smukt det lille træ med sin pynt :o) super god opskrift som jeg straks har kopieret og sendt til min datter der elsker den slags ;o)
    Jeg vil også lige sige at jeg har skiftet blog adresse, hvilket har betydet at jeg har mistet alle mine faste læsere i skiftet da de ikke kan se mig. Jeg håber du har lyst til at følge mig p den nye adresse.
    Kh Linda

    SvarSlet
  5. Overlevede cedertræet? Overvejer nemlig at købe et.
    Vh
    Michelle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du sørger for rigelig vand og ikke alt for varmt, kan det godt klare det :0)
      Rigtig glædelig jul

      Slet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.