torsdag den 31. oktober 2013

Det skulle ta' 5 år..

..før Gårdejeren og jeg fik gjort noget ved de billeder, der var så mange søde mennesker der tog, da vi blev viet i mine forældres have..

Vi blev viet, samme dag som vores datter blev døbt.
Først tog vi i kirke og fik døbt prinsessen :0) Efterfølgende havde vi inviteret til spisning mv. i mine forældres have. Da vi bød gæsterne velkommen, fortalte vi, at vi lige havde noget vi skulle have klaret, inden vi kunne sættes os til bords.

Herefter kom viceborgmesteren og viede os, mens vores familie og venner så til.. Helt uformelt - lige som vi ønskede det - Det var en dejlig dag..

Men billederne har bare ligget på computeren og er ikke rigtig kommet videre..



For noget tid siden fik jeg en henvendelse fra Cewe Color, om jeg havde lyst til at anmelde et af deres produkter.. Nu er jeg lidt varsom med produktanmeldelser, men jeg må indrømme at jeg blev lidt nysgerrig - og jeg kunne jo faktisk godt tænke mig at gøre lidt ud af de bryllupsbilleder ;0)



Valget faldt på Fotobogen i højformat. Jeg har lavet min på Onlinefotoservice.dk og det var egentlig rimlig let at gå til.
Jeg valgte at indsætte lidt dekorationer på siderne og så ellers bare lade billederne tale for sig selv.

 
Jeg er godt tilfreds med resultatet og synes det er en god måde at samle sine billeder på - i hvert fald hvis der er et fælles "tema" for dem.
Jeg talte med en veninde om at man jo også kunne bruge ideen, når man havde været på ferie - så kunne man få lavet en samlet "feriebog" fra sommerferien eller lign.. det kunne måske også være en gaveidé her til jul - måske til bedsteforældrene, eller fodbolddrengen, ridepigen eller..

Jeg kan i hvert fald sagtens anbefale den herfra - og tror måske heller ikke det er sidste gang, jeg har forsøgt mig med at lave fotobøger.. :0)

Næste billedeprojekt bliver at fremkaldt alle hverdagsbilleder mv. og få sat dem i album. Det er altså noget andet, når man kan sidde og kigge på billederne i et album eller bog, fremfor computeren - eller hvad synes du?

6 kommentarer:

  1. Super god ide, og hvor ER det blevet en flot fotobog, du har fået lavet af en ganske særlig dag. Der er ikke noget så skønt som at sidde med billederne i hænderen, frem for altid - som nu - hvor billederne bliver set via en pc. Tror da lige jeg vil tage den ide til mig, og tak for indlægget :-)
    Kh
    Jeanette

    SvarSlet
  2. Projekter som venter længe kan jeg sagtens snakke med om ;o)

    Inden digitalkameraets tid, sad samtlige billeder i mapper og blev jævnligt kigget igennem. Nu ligger mange på computeren, og endnu flere på disketter - hvor ingen ser dem. Det er egentlig ret øv!

    SvarSlet
  3. Super ide´. Ville også hellere gemme mine minder i en bog en på Pcén.
    God weekend :-)
    Kram
    Birgitte

    SvarSlet
  4. Jeg er helt enig med Lise, vi tager billeder og så ligger de gemt, hvor vi skal bruge noget elektronisk for at kunne se dem.
    Vi fik også taget en masse billeder til vores bryllup, måske jeg skulle se at få samlet alle dem fra hele dagen i sådan en bog. Og så kan vi snakke om masser af tema-bøger bagefter :-)

    SvarSlet
  5. Bedre sent end aldrig;0)Vi er heller ikke for gode til at få billederne videre fra computeren/disketten,for det virker lidt uoverskueligt.Jeg har dog fået lavet vores bryllupsalbum og det er dejligt at se tilbage på en skøn dag:0)
    Smuk brudebuket du havde:0)

    SvarSlet
  6. Hvor ser det flot ud i den bog - ser også ud som om i havde en fantastisk dag ♥
    Rigtig god weekend
    Kh Anja

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥