Gå videre til hovedindholdet

Jeg ved det godt..

..der mangler stadig lidt ( læs pudsning mv. af vægge.. ) i vognporten, men da jeg først havde fået flyttet have redskaber, fliser til fyrrummet, cykler, visne blade mv. kunne jeg ikke dy mig - jeg måtte bare prøve at sætte et lille bord ind for at fornemme hvordan det vil være, at udnytte pladsen til andet end opbevaring og gennemgang.. Mon du kender det med ikke helt at kunne vente? - ja jeg indrømmer det gerne, jeg kan være lidt utålmodig ;0)

Her følger lidt billeder - håber I også kan se bort fra afskallet puds mv. og se muligheder istedet ;0) Så lover jeg at vise billeder, når det engang er HELT færdigt ( kom NU forår - med varmegrader tak..) 

Bordet og stolene her overvejer jeg stadig at male hvidt.. og ja, så skal stolene lige have nyt betræk ;0)
Hylden på væggen er langt fra køn, men med lidt blomster på hjælper det - og jo flere blomster man kan få plads til jo bedre ik..
Døren bag stolen skal blændes..

På bordet står løgplanter i lækre lerpotter fra Bilka i samarbejde med Claus Dalby. 

Her et nærbillede fra hylden på væggen..
Lyset fandt jeg hos REMA - kunne ikke stå for det fine billede, der var på glasset..

Her et kig fra "bagindgangen" og ud mod gårdspladsen..
Den hvide dør fører til vores bryggers og den sorte til venstre ind til stalden - skønt at kunne gå tørskoet i stalden og fodrer - særligt om aftenen..

Og så et kig den anden vej..

Udsigten mod Gårdspladsen..

..og fra den anden ende - ud mod fold og marker..

Lidt nyt på bordet istedet for tulipanerne..

Jo det skal nok blive godt - vi skal bare lige.. ;0)

God aften


Kommentarer

  1. Det ser super hyggeligt ud, og de afskallede vægge er da flot rustikke.
    De giver en dejlig stemning til vognporten. Kan rigtig godt lide bordet af bukke. De fine forårsblomster fulender den hyggelige stemning.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  2. Det ser da super hyggeligt ud, du er god til at skabe stemning.
    Kender kun alt for godt det med at være utålmodig, især længtes jeg efter lysere tider, så man rigtigt kan komme igang ude. De potter er bare skønne, dem skal jeg da vist kigge efter når jeg kommer i Bilka
    Ha en god uge, det skulle vist blive lidt lunere
    Hilsen Ditte

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.