Gå videre til hovedindholdet

Flere påskeæg - og glimt fra arbejdsbordet..

Så har jeg fået lavet lidt flere påskeæg - denne gang en lidt større model.

Fremgangsmåden er den samme, som med de små..
Jeg har brugt flamingoæg og så puttet gipsgaze - dyppet i kaffe - omkring. Herefter har de ligget til tørre og så er det bare at slippe fantasien løs..

Jeg har købt disse æg hos Creativ Company - de har flere forskellige størrelser til en rimelig pris synes jeg..


Til æggene her, har jeg brugt et påskebillede jeg scannede over på papir - søg evt. på google under "vintage easter", der er mange fine billeder. Jeg brugte også en grov snor, blonde, perlehøne fjer og et lille zinkhjerte..

- Og her følger så lidt billeder fra arbejdsbordet. Jeg nyder at rummet nu endelig er, så man kan sidde og nørkle derude og lade tingene ligge fremme, uden at skulle have dårlig samvittighed over det ;0)



Små opbevarings glas med knapper, emblemer og små pyntedimser..
- glassene er en gave fra en god kollega

Fra computeren kan jeg kigge ud over marker og ud i haven, hvor foderbrættet står..

Til slut et lille glimt af de små påskeæg - nu i æske :0)


Nu følger lidt tid i lænestolen i selskab med de sidste nye boligblade, posten havde med og en god kop kaffe 
- UHM.. I like :0)


God eftermiddag derude



Kommentarer

  1. Hej, det er en fin blog du har, og det er dejligt når der hele tiden kommer nye indlæg!

    Angående de æg du har lavet, hvor fik du fat i zinkhjerterne?
    Hilsen "nr. 99"

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - dejligt du har lyst til at kigge med :0)
      Hjerterne har jeg også fundet hos Creativ Company - og de var også til rimelig pris.. Hvis man bruger lidt tid på deres hjemmeside, kan man finde mange gode ting..
      God fornøjelse :0)

      Slet
  2. Hvor er de bare fine...
    Jeg har ikke tidligere arbejdet med gipsgaze, men er blevet meget inspireret af dine fine æg til at prøve... Skal det kun dyppes i kaffe eller er det efter at det er gjort vådt og klar, at du efterfølgende dypper i kaffen ???

    Har fået et godt øje til rammen over dit arb.bord. Kunne du evt. lave et indlæg herom.
    Er det blot en ramme der er hvidmalet og hønsenet spændt på ???

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Tina..

      Jeg havde heller ikke prøvet at arbejde med gips før, men det er let at gå til.. Jeg har dyppet det direkte i kaffen og så på.. Efterfølgende, når ægget er tørt kan man "male" det med lidt mere kaffe, hvis man vil have det lidt mørkere...

      Jeg vil gerne lave et indlæg om rammen over bordet - og vise lidt flere billeder af den.. Med ja, det er en gammel ramme jeg har malet hvid og så spændt hønsenet bag..

      God aften til dig..

      Slet
  3. Elsker dine smukke ting, og dine billeder er så fulde af stemning :)

    SvarSlet
  4. Ih altså, hvor jeg elsker dine æg.. De er virkelig vildt søde..
    Tror aldrig jeg kom væk, fra den meget hyggelige plads du har indrettet dig der ;)
    På den anden side, ser det nu også hyggeligt ud med kaffepausen og boligbladene.. God fornøjelse. ;)
    Vh
    Hexia ;)

    SvarSlet
  5. Hvor er det flotte påskeæg, dejligt at du viser dem. Fin arbejdsplads du har fået lavet dig, det er virkeligt rart at tingene bare kan blive liggende.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  6. Hvor er du blevet dygtig...jeg skal jo holde kursus for 10 tøser ( jeg ikke kender) her den 10 marts..de har spurgt om jeg vil komme og undervise dem. Jeg er med i en facebook side der hedder alle os der elsker fransk stil og der er så mange der har spurgt til mine æg at vi nu laver en inspirationskursus dag i Ejby...

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære indlæg fra denne blog

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Advent inspiration

Som tidligere skrevet har der været travlt i butikken med workshops mv. Jeg tænkte jeg ville dele et par af advents dekorationerne med jer - måske kan I blive inspireret :0) Til begge dekorationer er der stort set kun blevet brugt materialer fra naturen. Den første er en halmkrans, hvor jeg har limet bark på. Herefter er kransen pyntet med forskelligt mos og lavgrene,  husløg og små glimmer agern.  Lysene er smukke grønne lys, sat i små zink lysholdere. Den anden dekoration er lavet i en gammel murstensform. Her er brugt gran, blød ene, eukalyptus, forskelligt mos og lavgrene. Lysene er sat i høje lysholdere - det er måske svært at se på billedet, men lysene er lak lys, som jeg som noget nyt har fået i butikken.  Dem er jeg lidt vild med ;0) Vores egen advents dekoration har jeg ikke fået lavet endnu..men jeg har en ide - og jeg håber du har fået ideer til din dekoration her, hvis du ikke allerede har lavet den.