Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Plantereol m. forår

I øjeblikket ser en del af vores have lidt sølle ud! Den er nemlig gravet op, fordi vi skal tilsluttes offentlig kloak. Jeg glæder mig til det er overstået og vi igen kan få haven til at ligne andet end et "månelandskab".. Men indtil det da, laver jeg små "åndehuller" hist og pist - bare for at slippe for at se på bar jord! Ved den lille terrasse op til udestuen, hvor arbejdsværelset/kontoret ligger, står denne plantereol.   I denne uge blev den "forårs-opgraderet" lidt med løgplanter, hornvioler, hø og æg..     Husløgene her er "genbrug" og har stået ude siden sommer..        På terrassen står også et cafesæt af jern. Det kan ses inde fra huset - så det fik også lige et par blomster. Det er rart, når man går rundt derude - at øjet kan finde lidt andet end huller og jord.. Forhåbentlig nærmer vi os afslutningen  på kloak projektet i denne weekend og så kan vi komme videre.. det bliver dejligt..

Så er vinderen fundet..

Ja så blev det søndag og tid til at trække en heldig vinder i min lille hurtige Give Away - hyggeligt I havde lyst til at lege med :0) Jeg brugte www.findenvinder.dk til at trække lod mellem de 14 der havde tilmeldt sig - og TA DAA.. vinderen blev kommentar nr. 13, der tilhører Tvillingen der skrev: Tvillingen 20. feb. 2014 kl. 21.14 Ved ikke lige om min tidligere kommentar gik igennem. Smukke kort og tusind tak for en altid skøn og inspirerende blog :-) Svar Slet Jeg siger tak for roserne ;0) og hvis du sender adresse mv. til mig, så sender jeg fluks nogle fine kort af sted til dig.. Rigtig god aften     Psst.  jeg kan da lige nævne, at jeg sælger kortene her i butikken til 20 kr. for alle tre - og jeg sender gerne ;0)

Forårs krans

Formiddagens tur rundt i haven gav inspirationen til denne krans. Der lå nemlig en del grene fra vores store birketræ, rundt omkring på græsset. Jeg samlede nogle af dem sammen ( må nok tage trillebøren med derud senere ) og bandt kransen her..   Jeg samlede grenene til en krans og "hæftede" grenene med lidt ståltråd. Herefter delte jeg en lille narcisse og bandt løgene på enkeltvis.   Vagtelæggene har jeg limet på - de sidder ovenpå en lille klump tørret tilantia mos.   Nu hænger kransen på døren ind til butikken og byder velkommen :0)

Glimt fra et par gode dage..

Her følger lidt glimt fra de sidste par dage, der har budt på gode oplevelser - både ude og hjemme :0)   Torsdag var datteren og jeg en tur i Roskilde - både til lidt shopping, men også for at besøge det nye børnemuseum - Muserum, der ligger i kælderen på Roskilde museum. Museet er for de mindste børn, så derfor havde vi valgt at tage afsted, mens storebror var på ferie hos mormor og morfar.   Du kan læse mere om Muserum lige her     På vej ned ad trappen er der en fin udsmykning, som man lige bliver nødt til at stoppe op og se nærmere på..   Der er lagt vægt på at børnene kan opleve med hele kroppen og få brugt alle sanser.. Et lille "spejlkabinet", hvor man kan undres over der pludselig er flere af én selv.. I kuglebadet her, kunne børnene sidde helt stille og opleve farverne skifte.. Det var et stort hit :0)   I øjeblikket et temaet på museet Alverdens farver..   Det var en hyggelig og god oplevels...

Hurtig lille Giveaway

Jeg er i ferie stemning og har derfor lyst til at lave en hurtig lille Give Away :0) Jeg har været i butikken og hapse 3 af de skønne blomster kort, som du nu har mulighed for at vinde. Jeg har selv brugt kortene til billeder, der hænger på vores badeværelse, men du kan bruge dem til lige det du har lyst til.. Kortene du kan vinde er uden rammer ;0)   Reglerne er enkle - en kommentar = 1 lod.. Jeg trækker en vinder på søndag d. 23. marts Held og lykke

Vibeæg

Det er svært at vælge en favorit forårsblomst - men jeg har altså en forkærlighed for vibeæg. Jeg har svært ved at gå forbi, hvis jeg ser dem :0) Det lykkedes heller ikke denne gang - så nu står der en her i vinduet på arbejdsværelset og holder madonna'en med selskab. Sammen med et lille lys med tekst, blev det til et fint lille stilleben..    Har du mon nogen favorit forårsblomst?

Der er forår i luften

Efter et par sene dage på arbejdet, er det nu blevet weekend og for vores vedkommende også vinterferie :0) I dag har jeg brugt formiddagen udenfor - det har været dejligt, selvom vejret ikke er ligeså fantastisk som i går, så kan man stadig mærke det er varmere..uhm..vi går mod forår.   Ved hoveddøren har jeg tilføjet lidt mere forår, i form af grenene her:      De er kommet i en gammel (sylte?) krukke, som jeg fandt i stalden. Jeg har pyntet grenene med små glaskolber, bundet fast med kobbertråd.   I kolberne har jeg sat små afskåret tulipaner i lilla - jeg har nemlig en buket i stuen, der er ved at "synge på sidste vers".. måske skulle de have været hvide, for at passe til vintergækker og hyacinter, men synes nu egentlig det er lidt fint med en lille farveklat ;0)   Tror i øvrigt jeg skal forbi planteskolen i løbet af weekenden - kan se flere af jer har købt hornvioler mv. og det ville da lige være prikken over i'et her ved hov...