Som vanligt ved starten af et nyt år, kommer her et lille tilbageblik på det gamle år.
Da jeg skrev samme indlæg i starten af sidste år, skrev jeg at det forgange år, havde været et travlt et af slagsen. 2016 blev ikke mindre travlt og jeg måtte sande at jeg skulle kigge ind ad ifht, hvad jeg skulle lave fremover.
Det var en svær beslutning, som har været længe undervejs. Det endte med - som I ved - at jeg opsagde min stilling som pædagog i slutningen af året og nu skal til at gå herhjemme og tage mig ekstra godt af familien og min lille butik. Den helt rigtige beslutning er jeg sikker på - det kan jeg mærke i hele min krop :0)
Her følger tilbageblik på året..
Da jeg skrev samme indlæg i starten af sidste år, skrev jeg at det forgange år, havde været et travlt et af slagsen. 2016 blev ikke mindre travlt og jeg måtte sande at jeg skulle kigge ind ad ifht, hvad jeg skulle lave fremover.
Det var en svær beslutning, som har været længe undervejs. Det endte med - som I ved - at jeg opsagde min stilling som pædagog i slutningen af året og nu skal til at gå herhjemme og tage mig ekstra godt af familien og min lille butik. Den helt rigtige beslutning er jeg sikker på - det kan jeg mærke i hele min krop :0)
Her følger tilbageblik på året..
Januar
Jeg viste butikkens nye logo frem og planlagde påskeworkshops.
Sønnen havde fødselsdag - 11 år og der var sne på hans fødselsdag.
Markerne bag gården blev oversvømmede og pludselig havde vi "skøjtesø".
Februar
Startede med at det meste af familien var nedlagt med influenza.
Vi holdt vinterferie og tog på tur til "Den blå planet", hyggede indendørs og lavede kreative syslerier.
Gårdejeren og jeg begyndte at sætte hegn til et par nye hestefolde.
Marts
Påske faldt tidligt og jeg holdt workshop i butikken og var kreativ med forårsdekorationer.
Det blev datterens tur til at have fødselsdag og hun inviterede hele klassen på besøg.
Jeg havde lavet et fint hus til hendes Maileg kaniner og viste det frem her på bloggen.
Vi var tre generationer afsted til Irmas madmesse - meget hyggeligt og lur mig om vi ikke gentager succesen i år ;0)
April
Havde blandet vejr. Vi hygge både inde og ude. Klargjorde drivhus og legede med borddækning i butikken.
Var med sønnen på klassetur til Stevns Naturcenter og oplevede en fantastisk solopgang ved klinten.
Maj
Sønnen kørte cykelløb i Jylland og vi havde en hyggelig forlænget weekendtur på Scandic Bygholm Park.
Vi cyklede i skoven og samlede smukke blomster. Lavede syren og rabarberblomstsaft.
Vi sagde farvel til vores gamle pony og goddag til en ny lidt større model ;0)
Juni
Startede fantastisk med sol og varme og vi nød aftensmaden udendørs.
Vi anlagde ny køkkenhave og hyggede ved bålpladsen. Vi lavede hyldeblomstsaft og plantede tomater i drivhuset.
Jeg fik et fint fuglefoderhus i gave af sønnen, som han selv havde lavet i skolen.
Juli
Børnene fik ferie fra skole og vi andre lidt senere.
Jeg startede en mindre omrokering herhjemme i stuen, der skulle få mere med sig. Bla. tapet i spisestuen, der var ved at give mig grå hår!, men endte med at blive rigtig godt.
Vi tog på småture - til strand og by og nød ferien.
Vi købte dværghønskyllinger, der senere blev spist af katten og ræven - ingen succes! Men senere i år prøver vi lykken igen ;0)
August
Vi tog på ferie i det svenske - gik på loppis og besøgte glaspusteri og den hyggelige by Kalmar, hvor vi nød den skønne park.
Ungerne startede i skole igen - nu i 2. og 5. klasse!
Jeg var på betonstøbe kursus og besøgte Formland i Herning, sammen med min gode veninde.
September
Både min far og jeg havde fødselsdag. Vi gave ham en "gør det selv gave", så han kunne lave en god snaps og jeg fik en gammel mælkevogn, der står ved butikken og pynter.
Jeg holdt tøse-fødselsdag og fik hængt nye lamper op i spisestuen.
Der var gang i malerpenslerne i butikken, da jeg holdt maleworkshops.
Oktober
Så blev det efterår og det var et fantastisk æbleår. Vi lavede æblemost og æblegrød.
Jeg holdt kundeaften med den lokale boghandel og malede gulvet i badeværelset og væggen i soveværelset.
I det gamle hønsehus flyttede en flok muskusænder ind.
November
Jeg pyntede til jul i butikken og holdt flere workshops.
Jeg gave en gammel jakke nyt liv og klippede den op og brugte den i forskellige stilleben udenfor.
Vi tog på juletur til Tivoli og herhjemme bagte vi traditionen tro småkager den første søndag i advent.
December
Vi havde gæster til hyggelig gløgg, æbleskiver og gaverafleri.
Ungerne, min mor og jeg tog på julemarked på Svenstrup Gods. Vi bagte luciaboller og så julekalender sammen - det var lidt uhyggeligt!
Inden jul blev min mormor indlagt og det påvirkede vores familie meget.
Nytårsaften var vi hjemme - bare vores lille familie og hyggede med god mad, spil og dans ;0)
Nu venter et nyt år med nye oplevelser og jeg glæder mig til at dele dem med jer.
Tak fordi I læser med herinde og tak fordi I af og til også har tid til at lægge en kommentar - det varmer 💜
Endnu en gang
- rigtig godt nytår!
Kommentarer
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥