Gå videre til hovedindholdet

Godt med fleksibilitet

Tilbage igen på "kontoret" efter en uges ferie, hvoraf nogle af dagene blev holdt som miniferie i det jyske i forbindelse med et cykelløb sønnen skulle deltage i.


Vi havde for første gang lejet igennem Airbnb, så det var med lidt sommerfugle i maven, vi drog afsted til Nimtofte, hvor det lejede feriehus lå. Vi blev ikke skuffede - det var super lækkert og bestemt ikke sidste gang, vi lejer på denne måde.

Det var med at udnytte de få solskinstimer, der var.
Her glimt fra en hyggelig tur til Ebeltoft

Idag var ferien så slut for mit og Gårdejerens vedkommende, men begge børn har stadig en uges ferie. Yngstebarnet er meldt til "Aquacamp" i denne uge og mens hun blev sendt afsted med bedsteveninden, tog sønnen og jeg et smut til Køge for at spise brunch og hygge lidt.


Jeg elsker den fleksibilitet min hverdag har, efter jeg begyndte at arbejde hjemme. For ja, der var flere opgaver der skulle klares idag.. -mails der skulle besvares, varer der skulle bestilles og andre "ad-hoch" opgaver, men disse kunne sagtens skubbes lidt, så formiddagen blev fri og vi kunne hygge lidt.


Nu er han taget på overnatning hos mormor og morfar, datteren sover - så nu er der igen lidt tid foran computeren inden Gårdejeren og jeg går på "aftenrunde" hos alle dyrene ;0)

Lidt nyt til skrivebordet..
Billedet i rammen er fundet lige her

Nå der foregår på denne måde, er det slet ikke så slemt at komme tilbage på job igen 🌸

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Fra yt til nyt

  En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe.  Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem.    Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint..  og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt.  Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken.  Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks.  Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering.  Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert.  Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...