Gå videre til hovedindholdet

Foto shoot, vindertrækning og trøstepræmie

Dagens indlæg byder på lidt af hvert. Jeg kunne godt have valgt at lave et separat indlæg om udtrækningen af vinderen af min Give Away, men tænkte at jeg godt kunne "klemme det ind" i dagens indlæg, eller måske nærmere dagens billeder.


Jeg fotograferer nemlig på livet løs i øjeblikket - for at lave gode billeder af alle de nye varer til butikken.


Jeg kan godt lide at tage billeder og særligt efter jeg er begyndt at blogge, er min interesse for fotografering også vokset. Jeg øver mig stadig meget og bruger primært de indbyggede funktioner i kameraet - men en dag, skal jeg altså på kursus og lærer alle funktionerne rigtig at kende..

Idag har jeg taget billeder af de sødeste kort og notesbøger - ihvertfald hvis du spørger mig :0)


De kommer allesammen ( der er nemlig flere end de viste ) til at få plads i webshoppen lige her , så nu ved I også hvad jeg skal bruge resten af aftenen til ;0)

Og så til det med vinderen - TA DAAA!! Ved god gammeldags lodtrækning er den heldige vinder af kalenderen fra Jeanne d'Arc Living:


Nina med den skønne blog Vangelyst 
- kender du ikke Ninas blog, så kan du komme til det ved at klikke lige her .

Tillykke til dig Nina - vil du sende mig en mail med din adresse, så sender jeg fluks en pakke afsted til dig :0)

Til jer andre er der en lille "trøstpræmie" - Jeg har nemlig besluttet at give mine læsere mulighed for at handle med -20% på varer i webshoppen onsdag og torsdag i denne uge - bare skriv "BLOGVEN" i kommentarfeltet, så fratrækker jeg rabatten manuelt :0)



Kommentarer

  1. Du har helt ret det er da de fineste kort og sødeste kort :-)

    SvarSlet
  2. Super fine kort <3 Og tillykke til vinderen af kalenderen

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.