Gå videre til hovedindholdet

Den skulle egentlig have været hvid..

Jeg fik den gamle malke stol her af et par gode kollegaer i fødselsdagsgave sidste år.
Der havde den en lidt hidsig pink farve - ikke lige min smag vidste de godt - men de mente, jeg nok skulle få gjort den fin :0)

 
 
Egentlig skulle den have været hvid og stået i vognporten - men..
 
Billede lånt lige her
 
..så lancerede Jeanne d'Arc Living en ny farve i deres Vintage Paint sortiment - "Dusty green" hedder den - og jeg må indrømme at selvom jeg af og til kan være lidt farveforskrækket, så har jeg en svaghed for pasteller og den grønne farve her, synes jeg er lidt fin..
Jeg forhandler malingen i butikken, så den nye farve blev bestilt hjem - og afprøvet, så nu er malkestolen altså blevet "Dusty Green" i stedet  for hvid og står her på badeværelset med selskab af et gammelt emalje fad.
 
 Emaljefadet er købt på en ferie i Sverige.
Læg mærke til den fine grønne kant..
 
Lanternen på bordet er ligeledes fra butikken og har også en fin grøn farve..
- synes egentlig det er lidt rart med et lille farvestrejf  og jeg tror bestemt heller ikke det er det sidste, jeg har malet med den grønne farve :0)
 
Stilleben fra vinduet.
Den runde grønne sag er en "edderkoppe-skræmmer" 
- håber den er effektiv ;0)

 

 

Kommentarer

  1. Den er blevet fin :-) Jeg er altså også glad for pastelfarver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja pasteller er slet ikke så tossede ;-)

      Slet
  2. Sikke et fint lille maleprojekt - og den passer jo perfekt der i badet.
    Hvordan er deres kalklmaling med fugt og vand?? Jeg ved at AS jo gerne skal ha voks hvis det skal holde til fugten.
    Mange hilsner og god weekend
    Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan
      Ja den blev helt fin :-)
      Jeg har ikke efterbehandlet den, men burde måske nok give den omgang klar voks for at være helt sikker. . Blev bare lidt doven ;-)

      Slet
  3. Super flot farve den fik din malkeskammel, og så med det stilleben, flot flot.

    SvarSlet
  4. lækker farve - og fine opsætninger ;0)
    go sommer

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.