torsdag den 16. april 2015

Et indlæg med royalt indhold

Idag har den stået på københavnertur sammen med ungerne og mormor, for at opleve alt den virak der er, når landets dronning fylder år.


En helt særlig oplevelse at stå der i menneskemængden ved Amalienborg, med et par begejstrede unger ;0)

Efter seancen på Amalienborg ventede karetturen og den skulle vi selvfølgelig også have med - ungerne fik charmet sig til første parket og stod så tæt på at de kunne røre hestene, hvis de havde haft lyst ( og man måtte..!)


Det er sønnen der er den stolte fotograf :0)




Jo, det var et par glade unger der i den grad har fået én på opleveren idag.. Ja, jeg synes nu også det var spændende at se det hele og for en gammel hestepige som mig, ja, så bliver jeg altså så imponeret over hestene.. så smukke og de klarer bare hele postyret så flot!


Efter dagens royale oplevelse stod den på frokost, lidt shopping og vindues kiggeri - bl.a. her hos Tage Andersen, som havde disse skønne hyacinter stående på fortorvet..


..og et kig gennem vinduet afslørede nogle smukke afskårne blomster..


Det blev ikke til et besøg i butikken idag - det må vente til en anden gang. Idag var der en hel anden og mere børnevenlig dagsorden ;0)




2 kommentarer:

  1. Uhh... vi har også fulgt med på tv... Da vores ældste søn er hos garden.. og var med på Christiansborg onsdag aften.... Så der blev fulgt med ...!!!

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥