Gå videre til hovedindholdet

Familietid

Denne weekend har været brugt på familiehygge. Igår var vi en tur i svømmehallen - noget vi gør alt for sjældent - men vi fik afprøvet kommunens svømmehal for første gang ( som blev indviet i 2012!!..) og den kan helt klart anbefales, hvis I skulle komme på disse kanter..

Idag har vi været lidt længere væk - øverst på ønskesedlen for "ting-vi-kan-lave-i-vinterferien" stod nemlig en tur i Københavns zoologiske have. 
Vejret viste sig fra sin pæne side - næsten ingen vind, ingen regn og flere gange med sol og blå himmel - Så er det faktisk helt ok at være afsted, selvom det er vinter ;0)


Flere steder var der tændt op i bålfadene og på nogle af bænkene var der lagt bløde skind til at sidde på. Man kunne også købe snobrødsdej, som kunne bages over bålene.
Vi valgte noget lidt mere usundt - men stadig lidt varmt - sprøde spanskrør med en lille klat softice - for Moar! man kan altså sagtens spise is nu.. :0)



Helt fine omgivelser at sidde et øjeblik i..
Jeg kan godt li' at der også er gjort lidt ud af de "grønne områder", men tænker at det kunne have været fint med lidt forårsblomster hist og pist..


Vi fik naturligvis set de fleste af dyrene, men det var nu denne her fyr ( eller dame??) der stjal børnenes opmærksomhed.. Den gik nemlig på fiskejagt hos pingvinerne og det synes de var lidt strengt! De kunne også sagtens huske at den havde været på besøg hos mormor og morfar!


Derudover var grisene et "must" - datteren her i huset er nemlig VILD med grise ;0)
Vi sluttede af med en tur i zootårnet - meen helt op i toppen nåede vi altså ikke.."nogen" her i huset lider nemlig en lille bitte smule af højdeskræk..


Dejligt med sådan en famlietur i ny og næ..

Kommentarer

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.