lørdag den 30. august 2014

Glimt fra haven - august

I haven er der stadig blomster. Det er dejligt, for meningen er jo netop, at der skal være noget at se på alle årstider.

Det tager tid at anlægge have, men vi er godt på vej synes jeg. Meget af det har vi jo også fået forærende, fordi det er en gammel have - de gamle træer mv. men de fleste stauder og roser har vi selv måtte købe.


Ved udestuen har hortensiaerne blomstret lystigt hele sommeren. Det gør de stadig, omend farven begynder at aftage lidt nu - men de er stadig meget smukke, synes jeg.


 Der er også stadig roser, der blomstrer. 

Her er det "Astrid Lindgren", som blomstrer på anden omgang nu..

 De smukke hvide hortensia jeg fik i fødselsdagsgave sidste år, blomstrer også nu.


 De har været lidt længe om at komme igang, men nu står de der, med smukke hvide blomster.

 

Flere træer og buske begynder at få smukt efterårs løv og kommer med fine røde bær. Mon ikke havens fugle bliver glade for det.


Træet her kender jeg ikke, men det har det flotteste efterårs løv og får nogle smukke røde bær, der åbner sig op - mon nogle af jer kender det?


Hyggekrogen har fået en lille efterårs "make-over". Husløg og æbler må der til..
Det er stadig dejligt at sidde her og kigge ud over marken.


Tror faktisk godt jeg kunne finde på at sætte mig her med en god bog, et tæppe og en kop te.. Måske skulle jeg gøre det imorgen - hvis det altså ikke regner ;0)


God lørdag til dig


9 kommentarer:

  1. Det er en benved, tror jeg. De får de smukkeste frugter på denne årstid. Fantastisk farvesammensætning. Hortensia er en af mine yndlingsplanter fordi den har smukke blomster i så lang tid. Kan godt forstå du er glad for dine.
    Fortsat god weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ☺ja den er rigtig fin. Hortensia er også en af mine favoritter, netop fordi den blomstre så længe- og så er den rigtig god i buketter og dekorationer. .

      Slet
  2. Sikke en fin make over din krog har fået. Flot Salvie.
    Der kommer regn hos os i morgen men mon ikke du kan sidde
    med kaffen derude i løbet af ugen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have ☺ jo jeg må satse på en dag i løbet af ugen - det ser noget gråt ud i dag!

      Slet
  3. Det der hyggeligt ud, håber at vejret bliver tørt, så du kan udføre din plan :-9

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er blevet en dejlig krog, men kommer nok til at vente med at sidde der til i løbet af ugen, for det ser noget gråt ud i dag!

      Slet
  4. hej
    det er en almindelig benved, euonymus europaeus Red Cacade.
    hilsen Kirsten Hillerød

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Tak for hjælpen - det er meget rart at vide hvad man har i haven ☺

      Slet
  5. Skønne sensommer billeder fra haven :-)
    ha´en dejlig uge
    Kram
    Birgitte

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥