mandag den 22. juli 2013

Glimt fra gårdhaven #2

Jeg stjæler mig lige til lidt tid foran computeren, mens ungerne spiller badminton i haven..

Jeg vil nemlig lige vise Jer lidt billeder fra gårdhaven, hvor der er kommet nyt til..


Nemlig det store oliventræ her.
Det er en gave fra mine forældre - og nu fik jeg endelig plantet det om. Det står altså noget pænere i den gamle zinkbalje her, end i plasticpotten det var "født med"..

Nu skal jeg bare have klippet de vildfarende sideskud af - og så lidt bark til at dække jorden.. 
Jeg overvejede også at bruge strandsten, men tror måske det bliver lige sten nok, når vi også har perlesten som belægning ( glæder mig til vi engang får lagt fliser - læs: laangt ude i fremtiden..)



En anden ny ting er havehynderne - det blev nødvendigt at købe nogen nye, eftersom hundene havde haft en fest med at bide de gamle i stykker - det fylder ret meget på jorden, når de er bidt i stykker, sådan nogen havehynder, skulle jeg hilse at sige!! ØV!


Omend jeg var meget fristet til at købe nogle fra Greengate, så faldt valget altså på denne neutrale og meget billige hynde - synes faktisk den er ret fin og til 19 kr. stykket ( Harald Nyborg ) behøver jeg ikke blive alt for ærgerlig, hvis nu der er et par firbenede der blev fristet igen ;0) 


Og så til sidst, må jeg lige vise min nye rose - ja det er altså lidt fristende at køre på planteskole "kun for at hente jord.." - hmm burde have vidst det ikke kunne lade sig gøre :0)


Rosen er en buket rose - "Rosa - Bonica 82" står der på mærkaten..
Den bliver ikke så høj og passer derfor rigtig godt i zinkbaljen her. 

Så kan den står her sommeren over og så blive plantet ud i haven til efteråret..

Smuk ik?



5 kommentarer:

  1. Dejlig gårdhave du har :).
    Jeg satte mine oliven på terrassen med det resultat, at bladene blev svedet???????? Nu er de inden for igen.
    Da jeg så dit billede af oliventræet i zinkbaljen, kom jeg i tanke om, hvad det var, jeg skulle ha' købt på Vorbasse Marked: en zink-balje!!!! Det ene oliventræ i stuen mangler en pænere potte. Æv osse. Nå men der er jo heldigvis mange loppemarkeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Tak :0)
      Hvor ærgerligt med dine oliventræer - mit står i skygger om eftermiddagen - håber det hjælper..
      - og ja zinkbaljer er bare fine. Vi var så heldige at der stod nogen stykker her på gården, da vi overtog den :0) Men ja, det burde være muligt at opdrive nogen på et af sommerens loppemarkeder ;0)
      God dag til dig
      KH.

      Slet
  2. Hvor ser det bare hyggeligt ud, har altid ønsket mig sådan en gårdhave.

    Sikken en smuk rose, den passer perfekt til den gamle zinkbalje.

    Ha´en dejlig dag.

    Knus Susi

    SvarSlet
  3. Hvor ser det dejligt ud. Bonica82 kender jeg godt, har en ved legehusene. Den er supergod, den bliver du glad for.

    SvarSlet
  4. Lykke må så bestemt være at sidde her med en kop kaffe og nyde de smukke omgivelser :)Elsker simpelthen din stil så meget :) :) :)

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥