lørdag den 29. december 2012

Stille og roligt..

..bliver julepynten pakket ned.
Jeg synes altid det er lidt tomt bagefter, men så er det rart at "fylde op" med friske blomster - både i potter og afskåret.

 
Azalea'en her fik jeg juleaften af min morbror og mormor - smuk ikke..

 

 
Zinkhusene på vintrinen og de små huse i vindueskarmen får lov til at blive stående lidt endnu og skabe lidt lys i mørket :0)

Idag har lillepigen og jeg haft "tøsetur" til Køge. Vi var på cafe, drak te og spiste kage - uhm.. Rigtig hyggeligt og fint bare at være afsted os to. Vi var også lige forbi torvet - jeg havde håbet at finde lidt fine tulipaner, men det blev ikke i denne omgang. I stedet købte jeg et fint tæppe til bænken på kontoret og en "pletter i luften" til sofabordet. Så lidt blev det da til.
Eftermiddagen er så blevet brugt til begyndende nedpakning af julepynt og en lille tur rundt i blogland..
 
Rigtig god aften til Jer derude :0)
 
 




fredag den 28. december 2012

Der er trængsel..

..ved fuglefoderhuset i haven lige nu..
Vi har fodret i et par måneder nu og vi har besøg af mange forskellige fugle - både småfugle, duer og fasaner.
Det er rigtig hyggeligt at sidde og kigge på ( dog ikke når katten kommer snigende..! )..
 
 
Derfor er jeg også ekstra glad for den adventsgave jeg fik af min mor, lige inden jul.
Nemlig et ekstra lille foderhus, så nu er der lidt flere spisepladser til havens fugle ;0)

 
Huset hænger i en kæde og er udsmykket med en lille jernfugl - synes det passer så fint sammen med det store - og som I kan se, er det allerede taget i brug..
 
Her kan I se den lille jernfugl lidt tættere på..
Huset er købt på Grønttorvet i Valby.
 
 
Hvad med jer - fodrer I havens fugle?

tirsdag den 25. december 2012

Glædelig jul

Først skal der lyde et rigtig glædelig jul til alle jer der læser med derude. Jeg håber I nyder julen :0)
 
Vi havde en dejlig juleaften igår, sammen med dem vi holder af.
 
Gårdejeren havde fundet det smukkeste juletræ vi nogen sinde har haft - stort, tæt, flot og grønt.. Så bliver det vist ikke meget bedre ;0)

 
 
Til julebordet havde jeg i år bundet en tæt julebuket.
 
 
Jeg brugte roser og franske anemoner, kogler, husløg, gran og kristjørn fra haven.. ( ja lyset er altså ikke det bedste at tage billeder i, så I må lige bærer over med det..)

 
Idag har vi været til den traditionelle julefrokost hos min mormor og morbror - uhm skønt. Der mangler bestemt ikke noget, så maverne er godt fyldte lige nu..
 
Nu er vi hjemme igen og ligger og slapper lidt af foran fjernsynet - og computeren ;0)
 
 

Endnu engang -
RIGTIG GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE

søndag den 23. december 2012

Vores julehjem #2

Som lovet kommer her lidt flere billeder fra vores "julehjem"..

Først fra entréen..
 
 
Det lille bord her, skifter udseende efter årstider / højtider..Dog står den store lanterne der altid og der er også altid en blomst..
De fine glasengle er nye og kommer fra Jysk, men det ligner noget gammelt glaspynt og derfor har de fået en plads her..
 
 
 Jeg holder meget af engle og har faktisk nogle stykker stående fremme hele året ( bl.a. i soveværelset..)

I entréen er der, udover glasenglene, også stof englen her nedeunder..

Hun sidder på hylden, som jeg tidligere har vist billeder af..
 
 
..og på spejlet hænger en fin museengel fra Maileg

 
Den er også ny -sød ik :0)
 
I køkkenet er det nisserne fra Maileg der er flyttet ind..
 
 
 
De sidder her på hylden.
 
Under hylden hænger en "guirlande" af groft snor med små fine zink figurer og træ hjerter på..
Den er til julekort - og ungernes hjemmegjorte julepynt..
På billedet er det dog kun et af lillepigens juletræer der er kommet op..
 
 
Her i tv stuen er der også lidt nisser -disse er fra Trip Trap. Dem har jeg også nogen stykker af rundt omkring i huset..

 
Jeg prøver så vidt muligt altid at have friske blomster i huset. Ligenu står disse smukke franske anemoner på sofabordet..
 
Uhm, synes de er SÅ smukke..
Jeg har også købt nogen, der skal i buketten til julebordet :0)
 
Det var de sidste billeder, jeg når ikke at få vist flere i denne omgang..
 
Herhjemme er vi ved at være klar til den store dag imorgen.. Jeg har lovet lillepigen at vi skal lave lidt julegodter om lidt - bl.a havregrynskugler, som er et stort hit herhjemme ( du kan finde vores opskrift på "opskriftsiden, hvis du skulle have lyst..). Så skal gaverne pakkes ind, juletræet pyntes og så lige de sidste småting, lidt blomster, lidt lys osv. - men så er vi klar og vi glæder os :0)
Vi skal holde jul hjemme og får familien på besøg - jo, det skal nok blive godt..
 

 
Hvad med jer - er I ved at være klar til imorgen?
 
 

tirsdag den 18. december 2012

Tilbage igen..

Puha det var bestemt ikke min mening at skulle holde en uges pause på bloggen, men var lige nedlagt af en omgang halsbetændelse mm. øv!
Men nu er jeg ved at være klar igen og synes lige jeg ville vise en til af årets juledekorationer.


Denne her er lavet i en slags kammerstage , med en lille skuffe man kan trække ud - dejlig praktisk for i denne har jeg lagt lidt oasis, som jeg så har stukket det grønne i.. Og lyset står i en lille holder, så det er lige til at skifte ud, når det er brændt ned - så har jeg glæde af dekorationen længe :0)


Her i lidt bedre lys ved vinduet..
"Kammerstagen" har jeg brugt flere gange. Har efterhånden haft den i nogen år, synes den er så fin.. 
 
Her lidt tættere på..
Igen har jeg brugt blågran og lidt forskelligt stedsegrønt fra haven, lærkekogler og et husløg..
 
 
Tak for alle jeres søde kommentarer om vores julehjem. Jeg vender tilbage med lidt flere billeder i morgen..

Rigtig god aften

mandag den 10. december 2012

Vores julehjem #1

I november tikkede der en mail ind i min indbakke, hvor der stod " Julen er årets sværeste indretningsopgave - er den også det for dig?".. I mailen blev jeg bedt om at komme med mit bud på julens indretning..
Skal jeg svare på mailen, tror jeg svaret bliver nej. Jeg synes ikke det er svært eller sværere at indrette her ved juletid end ellers, jeg synes det handler om at være tro ved sig selv og sin stil - uanset hvilken en man har.

For mig ( og sikkert også for mange andre ;0)... ) er julen forbundet med en del traditioner. Der er ting der skal være her - adventskrans, forskellige dekorationer, nisser, engle og børnenes julepynt.

Normalt er vores hjem meget afdæmpet i farverne, det er det også i december, men lidt rødt - det sniger der sig altså ind.. Det hører sig til, synes jeg.
Jeg holder af gamle / nostalgiske ting og jeg holder af at bruge naturens materialer i mine dekorationer - og det gør sig også gældende her ved juletid.
Lidt nyt sniger der sig også ind hvert år - det skal der også være plads til ik ;0)

Idag og i løbet af ugen vil jeg vise lidt billeder fra vores julehjem - måske har du lyst til at gøre det samme, hvis du har en blog? I så fald er du velkommen til at lægge et link under kommentarer til dette indlæg, så er vi nemlig flere der får glæde af det :0)

Idag lidt billeder fra stuen:

 
På den gamle kommode er der flyttet en fin gyngehest ind.
Den har selskab af en blomsterdekoration og levende lys - det skal der til og vi bruger mange stearinlys her i de mørke måneder..
På spejlet hænger et yndigt kræmmerhus, jeg har fået i gave fra en god blogven - men mere om det i et andet indlæg..
 
 
Dekorationen her er lavet i en gammel isform.
Jeg har brugt oasis, som det grønne er stukket ind i. Rosen er tørret ind nu - man kunne vælge at udskifte den til en frisk, men synes egentlig ikke det gør noget her..
 
 Et kig til sofahjørnet og vinduet ud mod markerne..
I vinduet står en lille samling af små huse ( se mere længere nede..) og på bordet et fad med nødder, lys og en hyacint..

 
Er vild med lyset her. Teksten er fra "Peters jul".
Hyacinter har også fast plads her på Gården i december.
 
På vitrinen er der blevet plads til et par røde stof hjerter og et par fine zinkhuse.
 
Zinkhusene er nye og dem har jeg ønsket mig længe - særligt udgaven med plads til lys..
 
I vinduet hænger fine kugler, med gran og rødt bånd.
Båndet er rødt for at skabe sammenhæng med de andre røde ting, der har sneget sig ind her i december..
 
 
 
Til slut den lille samling af huse. Kirken i midten er ny og er fra JYSK.
De andre har jeg haft en par år. De er fine både med og uden lys, men det ser nu hyggeligt ud her ik :0)
 
Rigtig god aften
- og tak fordi du læser med








lørdag den 8. december 2012

Ændring i planer..

Ja, idag havde jeg egentlig regnet med at skulle vise billeder fra et juledækket bord og hyggelig sammenkomst med venner, men det blev det ikke til..
Sønnen har nemlig haft to migræne anfald inden for en uge (suk!), så vi besluttede os for at aflyse og bare bruge dagen på ren afslapning og nulren rundt istedet.. Det har nu også været ret hyggeligt - og æbleskiverne blev vi ikke snydt for. Gårdejeren lavede nemlig en lille portion alligevel - mums ;0)
 
 
Vejret har været skønt idag, sol og klar blå himmel - men dælme koldt brr..
Jeg benyttede lejligheden til at tage lidt billeder udenfor.
 
Udsigten over markerne og skoven bliver jeg aldrig træt af..
 
 Her har kransen fået en lille grankvist og julekugle - og sneen giver jo bare lige det sidste ik..
 
Mit første cedertræ - tak mor ;0)
 
..og et lille husløg med snedrys
 
 Ved hoveddøren er det gamle bord også blevet julepyntet..

 
 

Her sidst på eftermiddagen var der den smukkeste solnedgang - se bare her:

 
God aften derude

 

mandag den 3. december 2012

Smukke omgivelser

..det var, hvad ungerne og jeg var i igår, da vi var på besøg hos mine forældre for at bage julesmåkager.
 

Her følger lidt stemningsbilleder fra mine forældres have - tænkte I lige skulle have lov til at se den i vinteudgaven også ;0)
 
Her et kig fra marken op mod huset og haven..
 
Den smukke pavillon i "vinter-dress"
 
Bag bålstedet kan man ane den fantastisk udsigt over marken og ned mod det lille skovstykke..

Sneklædte buske og træer..
 
Det lille vandhul er begyndt at fryse til, men det lille springvand holder stand og skaber drikkemulighed for fasaner og småfugle i haven.
 
Et af havens fuglehuse - dette står dog i forhaven.
Min mor er meget flittig med at fodre fuglene og det resulterer i et rigt liv med småfugle, fasaner og egern. Det er meget hyggeligt at se på :0)
 
 
Vi havde en rigtig dejlig søndag hos mine forældre. Vi fik bagt - og prøvesmagt ;0) årets julesmåkager, så nu er der ikke nogen der behøver at gå forgæves, for at få en lille kage til kaffen..
Det er en tradition at vi kommer hjem 1. søndag i advent og hjælpes ad med at bage kager - det er rigtig hyggeligt og ungerne kan gå til og fra som de har lyst, lege lidt eller hjælpe morfar udenfor og min mor og jeg kan få sladret lidt :0) Skønt..
 
Hvis du har lyst til at se flere billeder fra mine forældres have kan du gøre det lige her