fredag den 30. november 2012

I morgen går det løs - og en lille let én..

Imorgen går det løs..
Så starter december måned og flere af jer er sikkert allerede igang med juleforberedelser - og har måske været igang noget tid ;0)


Herhjemme glæder vi os..
Vi glæder os til hjemmebag og godter, til julekalender og gaver - til at give og modtage ;0), til traditioner, til hyggelige sammenkomster med venner og familie og allermest glæder vi os til IKKE at skulle pakke flyttekasser ud. For sidste år ved denne tid, var vi nemlig ved at flytte ind her på Gården.. Ja tiden flyver! Men hvor er det bare dejligt at have god tid til at gå og pusle og pynte op..

Vi har pyntet en lille smule op allerede og ungerne har gjort klar på deres værelser, så nissen kan komme på besøg :0)
Imorgen skal vi bruge dagen herhjemme på at julepynte resten af huset ude og inde - og hvis vi er rigtig overskudsagtige - også lave havregrynskugler, men nu må vi se - det kan også være vi ender i sofaen med benene oppe og ser en julefilm :0)

Og så til det, med "en lille let én"..:
I sidste weekend var vi ude at spise hos gode venner og værtinden skulle selvfølgelig have en lille blomst..
Denne gang blev det en lille let én af slagsen - men det gør den bestemt ikke mindre sød, synes jeg..

 
Jeg bruger en del hyacinter her i december - særlig som værtinde gaver eller lign. De er lette at få fat i og så koster de heller ikke en formue ;0)
Denne gang fandt jeg en hvid lerpotte ( kunne også godt have været en rustik lerpotte, eller en "lattekop" a'la Green Gate ), som jeg plantede hyacinten i, lidt lav på for at dække jorden og til slut lidt fine bånd. Det er lidt svært at se farven rigtig på båndet, men fanktisk er den mere olivengrøn end guld - og rigtig fin til den grove snor..
 

Jeg har bare bundet båndet direkte rundt om hyacinten - enkelt men sødt..
Det ser også rigtig fint ud at gøre det samme med et lækkert bloklys i en rustik lerpotte.

Måske kan du bruge idéen, når du skal ud her i december - du skal i hvertfald være velkommen til at bruge den..

onsdag den 28. november 2012

Glimmerleg - for børn og voksne..

Forleden kastede ungerne og jeg os over en hyggelig lille formiddagsaktivitet ( storebror var hjemme, da han var skidt tilpas og lillesøster holdt sympati-fridag ;0)...) - nemlig "Glimmerkogler til ophæng".

Det er let at gå til - og mindre børn kan også deltage.
Du skal bruge lim, kogler og glimmer - masser af glimmer ;0)

Frem med kogler..
 
..lim på..
 
..og herefter glimmer..
Jeg valgte at sætte snoren på til ophæng allerede nu - så er der nemlig lidt at holde fast i..
 
 ..masser af glimmer hi hi - lige noget for lillepigen ;0)
Så skal koglerne tørre og så kan de hænges op - på juletræet eller i vinduet eller hvor man nu lige har lyst..
 
 
Jeg legede også lidt med glimmer - jeg holdt mig dog til det lidt mere neutrale - sølv - og nogle lidt større kogler. Nemlig pinjekogler..
 

Her har jeg også brugt alm. hvid skolelim ( dog fotyndet med lidt vand - så tørre den nemlig pænere op), som jeg har smurt på koglerne og herefter drysset med glimmer..
 
Så skal koglerne tørre og herefter sættes fast i potter med lidt mos under - måske disse potter eller også nogle rustikke lerpotter - har ikke helt besluttet mig endnu.
Man kunne også bare hænge en enkel kogle op i vinduet -det ser også fint ud..

 
 
Et lille tip til en hyggelig aktivitet sammen ungerne - måske er det noget for dig :0)
 
God fornøjelse
 

søndag den 25. november 2012

Kreativ weekend

Denne weekend har i den grad stået i kreativitetens tegn. Jeg har nemlig været på juleinspirationskursus i blomsterbinding, sammen med min min mor - og det har bare været fantastisk :0)

Tid og rum til fordybelse og en dygtig underviser, der bidrog med god inspiration.
Jeg er kommet hjem med fine ting - og hovedet fyldt med en MASSE ideer. Mon du kender det ;0)

Det er blevet til et par buketter, adventsdekoration/adventskrans og et par juledekorationer..
Du får lov til at se et lille sneakpeak her - jeg havde nemlig lånt sønnens ipod til at tage billeder med( synes lige mit eget var lidt for paparazzi-agtig hi hi..), så hvis du synes billederne er lidt "grumset" er det derfor..

Mit bud på en julebuket - man kunne evt. tilsætte lidt glimmer frøkapslerne..
 
Et glimt af en anden lille sjov sag..

..og glimt af årets adventskrans..
 
- og årets adventsdekoration.
Jeg kunne nemlig ikke bestemme mig i år og besluttede derfor at lave to :0)

 
Her min mors adventsdekoration..
 
..og den ene af hendes dekorationer..
Bemærk lige det fede lys med tekst fra "Den lille pige med svolstikkerne.."
( hun har fundet det i Netto)
 
..og lidt tættere på..
 
Det er ikke det hele jeg har taget billeder af, så når jeg har fået det hele godt på plads herhjemme, skal jeg nok vise lidt flere billeder. Så kommer tingene også bedre til deres ret, end de gør på disse billeder, men håber du alligevel kunne danne dig et indtryk?
 
 
Rigtig god aften derude :0)




fredag den 23. november 2012

Gaveleg

Jeg er med i en hyggelig gaveleg hos Birgitte og Kaffekoppen - og det betyder at der nu er to der har mulighed for at få en lille gave af mig :0)

Den fine pakke her er en "bare fordi-gave" fra min svigerinde :0)
-du kan se hvordan hun har lavet den lige her
 
Det eneste du skal gøre, er at være hurtig på tasterne og være én af de to første der lægger en kommentar til dette indlæg.
Herefter sender jeg en lille gave til dig og du skal sende en retur til mig ;0)
Derefter opretter du et lignende indlæg på din blog og herved spredes lidt glæde i blogland - og husk det er ikke gavens størrelse det kommer an på - og er man fiks på fingrene og kan lave den selv, så det helt fint og bare en ekstra luksus :0)
 
Håber I har lyst til at lege med derude..

 Stemningsbillede fra entréen

Rigtig god aften
 
 


søndag den 18. november 2012

Værtindegave

 
Forleden var vi til familiefødselsdag. Som værtindegave havde jeg lavet denne lille dekoration.
Fin og enkel. Idéen er ikke min egen - og sikkert heller ikke ny, men dette er altså min udgave ;0)
 
 
Selve "potten/skjuleren" er bunden af en mælkekarton, beklædt med papir. Foroven har jeg limet en bred blonde og herefter bundet et silkebånd og en grov snor omkring. På knuden har jeg limet et lille madonnaemblem, men det kunne jo også være en kogle, et lille hjerte el. lign.

 
Hyacinten har fået lidt silkepapir omkring, inden den blev sat i - og så er den færdig..
Måske er det også noget for dig?


Rigtig god søndag

mandag den 12. november 2012

Gavepose

Jeg leger lidt med gaveposer i øjeblikket  - eller det vil sige jeg pynter dem lidt :0) Jeg har nemlig gemt de brune papirposer, man får i forskellige forretninger. Jeg synes det var synd at smide dem ud, efter kun at have været brugt en gang. Så nu får de "nyt liv" og bliver lavet om til gaveposer..
 

Til denne - lidt større udgave - har jeg brugt nodepapir, rustikt snor og et fint klistermærke. Det kunne også have været et glansbillede, lidt gran eller kogler mv.

 
 Jeg tænker der er uanede muligheder - det er kun fantasien der sætter grænser ik ;0)

Men personligt, så har jeg altså en svaghed for engle i forskellige udgaver.
 
Håber du kan bruge idéen
- God fornøjelse

lørdag den 10. november 2012

Hygge på hylden

Der er kommet lidt nyt på hylden i entréen.. Lidt jul har stille og roligt sneget sig ind - ved godt det er lidt tidligt, men kunne ikke lade være ;0)

Et lille (jule)træ og lidt kogler har fundet vej.. På zinkhjertet hænger et fint håndlavet kort fra
Jeanne d'Arc Living.. Kunne bare ikke stå for det, da jeg så det i en forretning igår..

 


Jeg holder meget af lærkegrene - og kogler. De er fast indventar, når vi nærmer os jul. Både i kranse og dekorationer, men også bare en enkelt gren hist og pist, som her.. 

Vi har et enkelt lærketræ her på Gården og idag har jeg været ude at samle nedfaldne grene op. Jeg kunne godt tænke mig at have et par stykker mere, for jeg kan ikke lide at klippe for meget i det ene vi har.
Vi har også et fyrretræ - og ja det sviner lidt med alle de nåle, der drysser af - men det har altså nogle fantastiske kogler, så det får lov til at blive stående i haven og så er det bare med at få samlet sammen nu - de er nemlig også rigtig fine i kranse, dekorationer mv.


Her sidst på eftermiddagen blev stearinlysene på den lille hylde tændt ( det bliver dælme hurtig mørkt nu!!) og det ser bare så hyggeligt ud.
Jeg ved ikke med jer, men der sker bare et eller andet, når mørket stille kommer snigende og stearinlysene bliver tændt - man kommer helt ned i gear og slapper af..mmm jeg synes det er hyggeligt :0)
 
Rigtig god aften derude

Og vinderen er...

 
Inden vi når til vinderen, vil jeg gerne lige sige tak for de mange kommentarer - det har været spændende at læse, hvor længe I har fulgt med og hvordan I har fundet vej hertil.
Jeg har efterhånden en del besøg hver dag, så det er rart at vide lidt om hvem der kigger med ;0)
Det inspirerer også mig til at lave flere indlæg - Så derfor:
 
STORT TAK til alle jer der læser med derude og velkommen til nye faste læsere :0)
 
 
Så skal vi til det ( forestil jer lige en trommevirvel..)

Ta daa - stort tillykke til:


Trukket på gammeldagsvis med små papirlapper, da jeg endnu ikke har knækket koden til random :0)
(- og er der nogen kloge hoveder derude der kan fortælle mig hvordan man gør, tager jeg gerne imod hjælpen. Jeg har nemlig planlagt et par Give Aways i den nærmeste fremtid..)

Det er lidt sjovt for bloggen tilhører faktisk min svigerinde :0) Kig forbi hendes blog den er klart et besøg værd..
 
Ha' en dejlig dag derude

tirsdag den 6. november 2012

Jeg nåede det..

- at få tulipan løgene i jorden inden frosten kommer og rigtig bider sig fast ( og der må altså godt gå noget tid endnu!!)

 
 Jeg var så heldig at få flere tulipan løg i fødselsdagsgave - bl.a. den fine lyserøde Angelique her:

 
Tror den vil passe fint ind sammen med de løg, jeg satte sidste år - krydser fingre for de kommer igen ;0)
 
Dette forårs "tulipan symfoni"

Kunne egentlig godt tænke mig at sætte lidt flere - måske skulle jeg snige mig et smut forbi den lokale planteskole og se om de havde nogen "i sidste øjeblik" tilbud - det er da forsøget værd ik ;0)


Hvad med dig - har du sat nogen forårsløg?

lørdag den 3. november 2012

Fik jeg egentlig vist..

..den lille "opstilling" ved siden af det nye bord i vognporten?



Ved godt I har set noget af det før - men synes lige I skulle se den lille valnøddekrans, der hænger her på den gamle mælkejunge.

Et lille projekt der er nemt at gå til. 
Der er boret hul i hver enkelt valnød og herefter er de trukket på en tyk stål tråd.. Så kan man jo selv bestemme størrelse og form - tænker det også kunne være sødt at lave et hjerte.
.
Ideen kommer fra Munkhus hvor jeg har engang har været på blomsterbinderkursus. Butikken er i øvrigt et besøg værd, hvis du lige er i nærheden Tureby..


Så hvis du har mange valnødder i haven, er her et lille weekend projekt ;0)

God fornøjelse