onsdag den 31. oktober 2012

Give Away

Som nævnt i sidste indlæg, har bloggen her nu eksisteret i 2 år! Helt utroligt som tiden går - men det skal da selvfølgelig fejres med en lille Give Away :0)

Jeg har sammensat en lille krea pakke med lidt blandede lækkerier:

Papir påtrykt juleevangeliet på fransk, gammelt nodepapir, lidt blonder og bånd, glansbilleder, Tilda stof, et lille kors og et emblem med en madonnafigur, samt et lidt større kors til pynt..
 
 
For at deltage skal du skrive en kommentar til indlægget.
Her må du meget gerne skrive, hvordan du har fundet vej hertil, samt hvor længe du har læst med her på bloggen :0)

Du behøver ikke have en blog for at deltage..

Jeg udtrækker den heldige vinder lørdag d. 10. november.

Håber I har lyst til at deltage..
 
 
Rigtig god aften
 - og tak fordi I læser med :0)

mandag den 29. oktober 2012

Fra dør til bord..

I sommers, da jeg var oppe på det gamle høloft over stalden, fandt jeg en gammel dør i en fin grøn farve.

I går fik jeg så slæbt den ned fra loftet - nu er den blevet til et bord herude i vognporten..
( og jeg undskylder for dårligt lys på billederne, men det er efterår :0)..)

 
Det var rimelig enkelt at lave bordet - jeg har sådan set bare lagt døren op på et par bukke ( fra Jem & Fix ).
Jeg synes det fungerer rigtig godt med det lidt rå look - særligt her i vognporten, hvor der også er indgang både til stald og fyrrum - så skal det altså ikke være for fint ;0)

Det gamle staldvindue er også et af de mange fund, jeg har gjort her på Gården..

Æbler, kogler, mos, kastanjer og lyng hører efteråret til..
Frugtkasserne er i øvrigt også fra Jem & Fix - et sæt med 3 stk, til en god pris ;0)

Æblerne vi har samlet i haven, har pt. plads under bordet..
 

 
Over bordet hænger en hylde. Den har været der siden vi overtog gården - jeg tror jeg lader den hænge - mon ikke jeg kan finde lidt lækkerier at sætte derop..

Rigtig god aften derude
 
- kig med imorgen, når jeg sætter en Give Away igang..
Bloggen har nemlig rundet 2 år!!

onsdag den 24. oktober 2012

"Mor ved du godt der er 2 måneder til juleaften idag?"

..Det var sønnens bemærkning til mig i morges, da vi var på vej til skole mv.  :0) Børnene glæder sig og går ligesom moderen og lægger planer ;0)

Forleden købte vi årets første julekalender - og jeg er sikker på den nok skal blive et hit - både hos børn og voksne..
Vi har nemlig købt Byg selv -julekalenderen af Shane Brox ( jep ham fra fra Shanes Verden..).

Billede lånt lige her



Jeg havde kigget på den sidste år, men kom fra det igen - men i år skulle det altså være og den ser rigtig lovende ud.
En hel kuffert fyldt med krea lækkerier, julehistorie og kalender låger.. Fedt..

Du kan finde den lige her hvis det er noget for dig - og husk det går til et godt formål

Og hvis du har lyst til at gå igang med at klippe klistre med ungerne lige nu fandt jeg også denne her på Red Barnets hjemmeside - også fra Shane Brox's hånd..

Billede lånt lige her, hvor du også kan finde vejledning mm.
Sød ik ;0)

 
Ideen er hermed givet videre..
 
Rigtig god fornøjelse

lørdag den 20. oktober 2012

Dejlige dage..

..det er hvad denne efterårsferie har budt på :0) ..( og så en den jo ikke engang helt slut endnu..)
Her kommer lidt glimt:

Skovtur og bage-kager dag med gode venner:
På jagt i skovbunden efter kogler, svampe og kastanjer..
 
Der bliver pyntet  kager til den store guldmedalje..

Ungerne frembragte et overdådigt kagebord ;0)
 

 
Hyggedag med mormor med cafebesøg og børneloppemarked ( hvor vi gjorde nogen gode kup - særlig lillepigen er MEGET glad for sin nye trompet hi hi..)
 
Jag havde til min fødselsdag fået en "smartbox" til "søde fristelser".
Det blev indløst på Cafe Ruinen i Køge. Den kan klart anbefales - lækker kaffe og gode kager, venlig betjening og plads og overskud til børn - Fedt :0)
 
I Køge aflagde vi også Sæbeværkstedet et besøg.
Her kunne børnene få lov til at lave deres egne sæber..
 
Vi fortsatte dagen hjemme hos mormor og morfar.
Her skulle fårene og naboens køer fodres..

Sønnen var stolt, for nu kunne han endelig klappe fårene. De har været lidt sky, for de har ikke boet hos mine forældre så længe..
 
Idag står den på skovtur med god veninde og hendes datter - lige om lidt faktisk ;0) og senere på dagen lidt mere praktisk arbejde - vejrudsigten lover godt vejr, så nu skal vi have malet..
 
Hvad skal du mon lave idag?
 
 


tirsdag den 16. oktober 2012

Den nærmer sig..

..julen - det ved I godt ik ;0)
 
Forrige weekend var jeg til blogtræf hos Tine ( det var super hyggeligt ). Her fik jeg startet juleforberedelserne lidt..
 
Jeg lavede nemlig disse to kræmmerhuse:
 
 
Kræmmerhusene er færdigkøbte - jeg beklædte dem blot med papir og limede en blonde på.
Jeg er ikke helt sikker på om der skal mere på eller jeg bare skal nøjes med hanken..
 
Jeg tænker de vil være super fine med lidt lærkegrene eller bløde enebær / gran.. Jeg skal helt sikkert have lavet lidt flere - måske også nogle store, der kunne hænge i loftet..
 
 
Jeg fik lov til at låne nogle bøger af Tine - bl.a. denne her: 
 
Den er superfin og MEGET inspirerende.. Tror helt sikkert den skal på "må eje - listen" :0)

En anden ting der er helt sikkert, er at jeg snart skal på indsamlingstur i skoven.. 
Det er nu der skal samles kogler, bog, fyrsvampe og meget andet.. Og så skal jeg og ungerne afsted efter kastanjer - jeg mangler nemlig at lave en lille efterårsting også.. nemlig en kastanjekrans - mangler nemlig en krans på døren og det er nok lidt for tidligt at lave en julekrans mon ikke - smiler..

Hvad med dig - er du startet på juleforberedelserne?

lørdag den 13. oktober 2012

Så er efterårsferien startet..

..og det er bare skønt!! Så ja undskyld hvis du ikke er en af de heldige - men jeg kan altså ikke få armene ned ;0) En hel uge sammen med ungerne - dejligt..
Vi har ikke de helt store planer - andet end at nyde det..


Jeg startede dagen idag med en lang gåtur i skoven, sammen med en af mine bedste veninder. Bagefter nappede vi en kop kaffe og fik sladret lidt.. Herefter fik lillepigen legekammerat på besøg, sønnen tog til fodbold med farmand ( og senere på overnatning hos sin fætter ) så jeg havde "frie hænder".. Jeg benyttede lejligheden til at give køkkenet en "ordenlig omgang" og fik endelig fundet en god plads til mit nye legetøj "majoren"..

 
 "Majoren" er faldet godt til og er blevet brugt flere gange - både til kager og brød - og ungerne og jeg er enige om at den også må arbejde lidt her i ferien ;0)

 
Jeg har tidligere vist billeder af køkkenet og det er ikke fordi der er sket de store forandringer, men fik bare lyst til at vise lidt billeder igen.

Som jeg tidligere har nævnt er køkkenet et af de rum i huset jeg er mest glad for - det er "livsnerven".. Det er her der bliver drukket kaffe med gode venner, læst aviser og lektier, tegnet, lavet perleplader, bagt kager, udhulet græskar, syltet, lavet mad, drukket vin og meget meget andet..
Det er også et af de rum der hurtigst kommer til at rode - netop fordi det er her vi opholder os så meget :0) Men jeg nyder at være her - og ligenu er "ryddeligt og rent" hi hi ;0)

 
Jeg er stadig glad for vi bevarede de gamle skabe og bare malede dem.. Der er så god plads i dem og er jo bygget specielt hertil.. 

 
 
 
Trappen til førstesalen er ny og specialfremstillet hertil. Synes den falder så god ind i stilen.
Under trappen er det meningen at der på sigt, skal bygges en lille bænk man kan sidde og slappe af på..
 
 
Opslagstavlen ved skabet har jeg også vist før. Det er en blød masonit plade beklædt med stof. Her hænger billeder af venner og familie, børnenes første sko, perleplader mv - alt hvad der er betydningsfuldt for vores lille familie. Det er et dejligt sted at kigge og der kommer tit en god snak ud af det - .."kan du huske dengang at.."
 
Jo det er helt sikkert et dejligt rum - og særlig sådan en efterårsdag, hvor solen står højt på himlen og kaster lys igennem vinduerne..
 
 
Håber I har haft en dejligt dag derude..
 

lørdag den 6. oktober 2012

(U)Hyggelig lørdag..

Idag har ungerne og jeg haft gang i forskellige små projekter  - både lidt spiselige og lidt til at skabe stemning ved hoveddøren..

Først kastede sønnen og jeg os over "Tivoli æbler.." 
Fine røde æbler fra haven..

Lidt kokos..


Æbler dyppet i karamel og kokos..
Lavede også en variation med hakkede mandler, den var heller ikke helt tosset ;0)


 Herefter var lillepigen vågnet efter en lille lur og så var det græskar tid..

Begge børn var meget entusiastiske og gik på med krum hals..
Lillepigen valgte en glad version og storebror valgte en lidt mere uhyggelig version - uhhh..

De færdige græskar blev sat ved hoveddøren til at tage imod gæster, samt skræmme uvedkommende væk hæ hæ..

Aftenen er blevet brugt i sofaen med slik og Gummi T. på film - ren råhygge :0)



Ha' en dejlig aften derude
- hvad enten den er uhyggelig eller ej ;0)

torsdag den 4. oktober 2012

Fin og funktionel

Det er hvad man kan kalde min nye vandkande :0)


Vandkanden er en fødselsdagsgave fra et par af mine søde veninder. 
Jeg har længe ønsket mig en pæn og funktionel vandkande, der kunne stå og pynte, når den ikke lige var i brug - den opfylder helt klart ønsket :0)

Vandkanden er fra Chic Antique.


"Indpakningen" har fået lov at sidde lidt endnu - det er trods alt begrænset hvor meget der skal vandes i øjeblikket - så mon ikke det går ;0)
Nu mangler Gårdejeren bare at få monteret udendørs hanen, men lige nu er han optaget andetsteds - Han knokler nemlig med at reparere murværk mm. så Gården kan blive malet inden vinter - det ville være så fedt.. Vi krydser fingre for nogle dage med tørvejr ;0)


Tak til alle jer der læser med derude og velkommen til nye faste læsere
- ha' en dejlig aften :0)

mandag den 1. oktober 2012

Brunch

Det var hvad jeg havde inviteret veninderne til igår. Det kan helt klart anbefales - ren tøsehygge med lækker mad, Asti, sladder, fnis og hvad der ellers høre sig til ;0)

Enkelt bordpynt med elfenbenfarvede bloklys med en grov snor bundet omkring.
Rundt om lysene havde jeg drysset lidt rosenblade..
På hver tallerken lå en serviet og en rose. 
Omkring disse havde jeg bundet samme snor, som jeg havde brugt til lyset.

Den færdigkøbte juice havde jeg valgt at hælde på glasflasker - det ser altså lidt pænere ud end papkartoner..

Frugt er bare altid lækkert -særligt når det bliver anrettet på et pænt fad..
"Sølv"fadet her, har jeg et par stykker af  - jeg brugte også et til pålæg og ost.
Tak til min søde kollega, der har hjulpet mig med få fat i dem :0)

 Man er helt opløftet efter sådan en dag - tak piger, hvis I læser med ;0)

Her til sidst skal I lige se den buket jeg fik af min svigerinde
Uhm lige min stil - I like..