Marts måned er fødselsdagsmåned - her fejrer vi både mormor og yngstebarnet.
De sidste to weekender har derfor været fyldt med fødselsdagsfejring - og flagstangen i haven har haft flaget til tops et par gange ;0)
Det syn bliver jeg aldrig træt af - Dannebro mod en blå (næsten) himmel - smukt!
I lørdags havde vi familien og gode venner på besøg til kaffebord.
Oldemors brune chokolade lagkage med kokos, den lækre lagkage med hindbær og marengslåg, nybagte boller og mormors fødelsdagskringle - alle var de på bordet. Tror ikke der var nogen, der gik sultne derfra..
11 år - tænk en engang.. - men heldigvis ikke for gammel til at holde "børnefødselsdag".
Så faktisk havde vi allerede holdt fødselsdag for hende en gang - hun havde nemlig inviteret hele klassen på leg og hygge i haven weekenden forinden.
Desværre var vejret ikke helt med os..det regnede hele ugen op til og de varslede også regn på dagen!
Halmballer blev båret ind og brugt til stole, nogle bukke og plader - så var bordet klar.
Papirdug ( som kunne tegnes på), blomster, lys, flag og balloner - så var vi klar..
Hun havde en dejlig dag og der er ingen tvivl om at et rum her, det bliver fantastisk, når det står helt færdigt!
Kommentarer
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥