De er nogle værre banditter vores moskusællinger! Efter at have været lukket godt inde under fintmasket net, for ikke at blive ædt af rovfugle el.lign, har de fået lov til at komme ud i den store andegård. Det er åbenbart ikke helt nok for dem - ihvertfald har de fundet ud af at mase sig igennem nettet og komme ud på græsset ved frugttræerne - til stor frustration for deres andeforældre, der ikke kan komme ud :0)
Så vralter de små banditter rundt derude, til sønnen kommer og kalder dem ind igen - ret underholdende at se på.. og ja, vi kunne godt sætte lidt mere hegn op, men lige om lidt er de for store til at mase sig igennem, så det går nok ;0)
En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe. Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem. Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint.. og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt. Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken. Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks. Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering. Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert. Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...
Kommentarer
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥