Hermed et par glimt fra en dejlig søndag..
Gåtur i skoven med yngstebarnet, Gårdejeren og hundene.
Udvælgelse af nye beboere på gården (flytter ind i næste weekend ) - den flotte fyr på billedet af en af dem ;0)
På æblerov i haven og herefter blev køkkenet omdannet til "mosteri" og der blev skrællet æbler til æblegrød. Det blev til et fint udbytte og jeg tror måske vi gentager succesen i næste weekend.
Nu står den på afslapning på sofaen og god film i fjernsynet. En dejlig afslutning på en god weekend ❤
En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe. Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem. Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint.. og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt. Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken. Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks. Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering. Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert. Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...
Kommentarer
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥