Gå videre til hovedindholdet

Jeg kan jo ikke beholde det hele...

..det handler om møbler.. møbler jeg sætte i stand til butikken.

Af og til "dumper" der bare et ind, hvor jeg tænker.."Uh..det gad jeg godt beholde.." - MEN! jeg kan jo ikke beholde det hele.. 😉


Men hvis jeg kunne ville dette lille "tøse" skab ikke forlade gården..

Et sødt lille loppefund, der med en omgang rengøring, maling, voks og en rest tapet, blev til det yndigste "tøseskab".


Jeg har brugt Vintage Paint kalkmaling fra Jeanne d'Arc Living, som altid - fristes jeg til at skrive, men det ER altså virkelig let at arbejde med 👍

Farven er "Vintage powder" og så er det efterbehandlet med hvid voks. I felterne på skabslågen er der kommet to stykker tapet - også fra Jeanne d'Arc Living, de har nemlig også en ret fin kollektion af tapet - nogle af jer kan måske huske, jeg  - med god hjælp fra min morlavede en fin tapet væg i vores spisestue 🙂
Men denne gang, blev det altså bare til et lidt mere overskueligt projekt..smiler..



Skabet er færdig og kommet på plads i butikken - og det er altså virkelig fint, synes jeg. Forhåbentlig kommer der snart en forbi, der bliver ligeså forelsket i det, som jeg er..


Imellemtiden kan jeg glæde mig over et af mine egne projekter - der får lov til at blive - er ved at være færdig.. 

 Men mere om det i et andet indlæg..










Kommentarer

  1. Uhhh det er så meget mig det lille yndige tøseskab. Det er vist godt jeg ikke lige kommer forbi ;) jeg har nemlig heller ikke plads til mere. Men nøøøj jeg gad godt eje det der.
    Rigtig smuk søndag

    Knus, Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på samme måde :0) Det er bare blevet så fint..

      Slet
  2. Det er blevet så fint, det skab.
    Glæder mig til at se mere til dit bord-projekt, som du viser et enkelt billede af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Esther ..
      Indlæg om bordet kommer lige om lidt ;0)

      Slet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Fra yt til nyt

  En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe.  Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem.    Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint..  og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt.  Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken.  Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks.  Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering.  Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert.  Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...