Gå videre til hovedindholdet

Det gamle bord..

I sidste indlæg lavede jeg en lille teaser med et gammelt bord, jeg var igang med at istandsætte.


Det blev færdigt i sidste uge 🙂 og er blevet virkelig fint, hvis jeg selv skal sige det.

Vi ( min mor og jeg ) har malet vores stuer herhjemme  - det var tiltrængt, så både lofter og vægge har fået en tur. Det har frisket dejligt op - og så kan tingene jo godt gribe lidt om sig og projektet videreudvikle sig lidt, når man alligevel er igang.
 Hmm.. mon det kun er mig der kender til det😉 


Ihvertfald syntes jeg pludselig at de stole jeg oprindeligt havde fundet til vores spisestue, var store og klodsede - og spisebordet var for lille!

Bordet blev skiftet ud med et andet fra butikken ( det er lidt luksus, bare sådan at kunne bytte ud i tingene ) og så har vi købt nye spisebordsstole. 
Det er lidt kompromiets kunst ifht. stole - for stod det til mig, havde vi nogle smukke gamle franske Tolix stole, men nu er vi jo flere i husstanden..smiler.. og derfor faldt valget på nogle nyproducerede grå stole med metalben, som jeg nu også synes passer fint hertil.

Nå..men tilbage til bordet, som er en ældre sag. Et smukt gammelt egetræsbord, hvor der kan sidde 4 på hver side - en ret god størrelse.
Bordet er malet sort med Vintage Paint i farven "Black Velvet" og efterbehandlet med sort voks. Samme farve som den gamle skænk, jeg arvede fra min farmor ❤


Jeg er ret vild med, hvordan man kan få de gamle arvestykker til at passe ind, blot ved at give dem lidt maling.

I weekenden var bordet så dækket op til fest. Jeg havde nemlig inviteret nogle skønne piger på tapas.


Bordækningen var enkel og efterårsagtig. Jeg havde brugt nogle rustikke løbere, så man stadig kunne se den smukke sorte farve - nænnede ikke at gemme den væk under en dug..


 - og så havde jeg lavet en enkelt efterårsdekoration med græskar, humle, kastanjer og 
Skt. Hans urt - og selvfølgelig nogle lys..

Fin og enkel
 - lige som jeg bedst kan li' det🍁 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Fra yt til nyt

  En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe.  Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem.    Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint..  og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt.  Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken.  Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks.  Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering.  Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert.  Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...