lørdag den 30. januar 2016

Lørdagshygge

På en dag, hvor vejret endnu engang lægger op til indendørs aktiviteter, er det rart med en god bog, en kop kaffe og hjemmebag❤

Vores lokale boghandler har udsalg og det resulterede i denne bog af Sif Orellanas - "Gartnerinden og lykkesmeden". Jeg har kigget på den længe, så da den nu var nedsat til 99 kr, var der ikke noget at betænke sig på..
Kagen er en ny favorit herhjemme - Snickers kage. .uhmm den er god! Du kan finde opskriften lige her

fredag den 29. januar 2016

Påskeplanlægning

Jeg er igang med at planlægge en påske workshop i butikken. Derfor sidder jeg og kigger på forårs- og påskebilleder - dejligt på sådan en dag, hvor vejret i den grad er lidt trist og kedeligt!


Påsken falder tidligt i år og derfor er det ved at være tid til at planlægge og annoncere ;0)


På workshoppen skal deltagerne lave forskellige æg -  

Både dem i gips..


..og dem i beton..

.. og selvfølgelig skal vi også lege en lille smule med blomster..


Der skal laves fine reder og dekorationer, der kan varieres alt efter om de skal stå inde - eller ude..


Jeg får næsten lyst til at gå igang lige nu!..meen det er nu lige tidlig nok at pynte til påske..jeg må nøjes med at kigge billeder lidt endnu ;0)






mandag den 25. januar 2016

Vintermagi

Jeg nåede det lige..


  - at forevige den magiske snedækkede have, omend det var på et hængende hår! 


Jeg elsker når haven er dækket af sne. Der bliver en helt magisk stemning derude..stille..og alligevel ikke er der jo aldrig helt stille..men der er altså noget helt særligt, ved sådan en "snetur" i haven..




 På min tur havde jeg to tro følgesvende med - her er den ene af dem ;0) Vi har beholdt to killinger fra i sommers - to skønne røde drenge, med et fantastisk temperament og gode evner inden for gnaverbekæmpelse - smiler..

Det gamle jernbord med snedække.. 




Jeg nåede at få lavet en lille iskrans med rosenblade. Den fik plads ved hoveddøren og nåede også, næsten, at holde stand da vi havde gæster igår til sønnens 11 års fødselsdag.


Idag er der kun rosenbladene tilbage, isen er smeltet og det samme er sneen. Nu er der igen lidt trist og gråt i haven..men lige pludselig..så er det forår :0)





tirsdag den 19. januar 2016

Forårs klar..

Idag havde jeg åbent i butikken, efter at have holdt en lille "vinterferie". Med det menes nedpakning af julevarer, oprydning, optælling og rengøring ;0)

Der er blevet rykket en smule rundt, gjort rent og klar til forårsvarerne, der begynder at melde deres ankomst og så var jeg lige et smut forbi min "blomster-pusher", der havde taget blomster med hjem fra Grønttorvet til mig. 
Her følger lidt "mobil-glimt" fra butikken ❤

lørdag den 16. januar 2016

Styr på sagerne..

Det er isnende koldt derude! Det virker som om frosten rigtig har fået fat og i skrivende stund, drysser der også lidt hvidt ned fra himlen..
Vi har været et smut på "skøjtebanen i baghaven", men ellers er vejret da vist kun til indendørs syslerier.


Jeg har fået ryddet lidt op i køkkenet og købt en fin trækasse til olier mv.


Kassen er fra H&M, men jeg har købt den af en god blogven. Den passer så fint i hjørnet her, sammen med de andre ting og så er det rart der er lidt styr på sagerne..


I denne weekend håber jeg på at få færdiggjort et maleprojekt, der har været lidt svært for mig at komme igang med, men nu er jeg igang og jeg glæder mig til at vise jer resultatet :0) Vi har også lige en familie fødselsdag og så skal datteren til sin første "rigtige" ridetime imorgen - spændende. 

God weekend






tirsdag den 12. januar 2016

Nu med sø i "baghaven"

Markerne bag os er meget oversvømmede i øjeblikket! De danner faktisk en stor sø - til stor fornøjelse for børnene, der synes det er fantastisk at "skøjte" dernede. I weekenden havde datteren inviteret den mindste fætter med på skøjtetur. Mens de hyggede sig med glideture over isen og med at lave sneengle, blev jeg lidt fascineret af de smukke iskrystaller naturen kan lave.
Lige nu er det tøvejr, men i weekenden lover de igen frost - og mon så ikke vi skal afsted igen ..

lørdag den 9. januar 2016

Spot on!




Jeg har fået lavet logo til butikken. Ja, det vil sige, det havde jeg egentlig allerede inden jul, men det er først nu det er taget i brug.


Det er den dygtige grafiker Jette Isaksen fra Grafisk tegnestue No.21, der har lavet det og jeg er bare så tilfreds og glad for det. Hun ramte det virkelig "spot on"! 
Efter et par mails frem og tilbage med forskellige foreslag, kom Jette med ideen om at få nogle billeder af gården og måske lave logoet ud fra det. 

Mon du kan du se ligheden?

Som sagt, så gjort - et par billeder blev sendt afsted og resultatet blev et fint og helt personligt logo.

Jette har en i øvrigt selv en blog, som du kan finde lige her . Du kan også finde hende på Facebook - det gør du lige her


Min lille butik kan du finde lige her  og på Facebook ved at klikke lige her . 

Lige nu er der faktisk ret gode tilbud at hente i webshoppen, hvis du kigger forbi  - du kommer direkte til alle de gode tilbud, ved at klikke lige her.


Rigtig god lørdag



torsdag den 7. januar 2016

Blomstrende genbrug

Som I måske husker, havde jeg lavet advents dekoration i et gammelt træfad.
Lige inden nytår, da lysene mere eller mindre var brændt ned, erstattede jeg lys, kugler og gran med lidt mere pudemos, lavgrene og så en håndfuld hyacinter, der var kommet lidt for langt frem, til at jeg kunne sælge dem i butikken.


Istedet har vi så kunne nyde dem - og ikke mindst deres duft, her i stuen, hvor de har stået. Når de er helt færdige, gemmer jeg løgene og planter dem i haven.. Slet ikke tosset med genbrug ;0)

























Jeg er vild med det gamle fad og har allerede et par nye ideer, der skal afprøves..
Tænker det vil være flot med en masse forskellige løgplanter og lidt lidt æg , når vi kommer tættere på påsken - den falder jo tidligt i år ;0)


søndag den 3. januar 2016

Nytårsbuket

Nytårsaften fik jeg en fin buket af min svigerinde.


Normalt er jeg ikke så begejstret for nytårsbuketter - de bliver nemt lidt for farverige og "vilde" efter min smag..

 


 Men denne her, synes jeg faktisk er rigtig fin..


En tæt buket i sarte farver, med en smule nytårs pynt og med lidt "fyrværkeri" i toppen i form at Amaryllis, der nu er ved at folde sine blomster ud.


..lige en (nytårs) buket efter min smag ;0)






fredag den 1. januar 2016

Året der gik

Igen i år vil jeg starte med et tilbagekig på året der er gået. Det er en dejlig måde at opfriske sin hukommelse på og huske nogle af alle de ting, der er sket i løbet af det forgangne år.

Inden jeg starter vil jeg sige tak til alle jer, der læser med derude. Tak fordi I har holdt ved. 2015 har været et travlt år for mit vedkommende, og det har også gjort at antallet af blogindlæg har været lidt færre end de øvrige år. Formentlig bliver der ændret lidt på dette i det nye år.
Jeg har øvet mig i at finde en balance mellem det have en butik herhjemme og et arbejde ved siden af, at være mor, kone, datter og veninde, samt skrive en blog. 
Jeg synes, jeg er ved at finde min måde at gøre tingene på, så der er plads og tid til det til det hele - alle de ting, jeg holder af at lave og gøre mig til mig 

Tak for alle jeres kommentarer, det er dejligt, når I tager jeg tid til lige at skrive et lille "pip", tak for mails - og tak for besøg i butikken. Jeg har i år, fået lejlighed til at hilse på flere af jer, der læser med derude - og det er rigtig hyggeligt :0)

 - og nu til sagen.. et lille tilbagekig på 2015:

Januar:



Projekt "Udvidelse af butikken" gik igang og jeg var interiørmesse i Bellacentret. Sønnen fejrede sin 10-års fødselsdag med hyggelig familiebrunch. Jeg var på årets første loppemarked og legede med gamle dåser og vintage paint. Vi satte ny hylde op i bryggerset og en wallsticker i køkkenet.

Februar:



Jeg var på kursus med mit arbejde på smukke Slangerupgaard. Hjemme skred butiksudvidelsen frem og nyt gulv blev støbt.  Vi holdt vinterferie og besøgte zoologisk have i København. Det var også her vi tændte lys pga det forfærdelige terrorangreb i København. 

Marts:



Der kom nyt loft i butikken. Jeg plantede krukker til - og der var forårsstemning ude og inde. Datteren fejrede fødselsdag og holdt fødselsdagsfest med "Frost" tema. 

April:



Påsken kom og jeg lavede små påskedekorationer. Jeg deltog i den lokale forårsmesse med butikken. Vi lavede bålplads i haven, plantede tøsefarvede forglemmigej ♥ og tog på anemonejagt i skoven. Ungerne holdt en fridag fra skole og vi tog til København og oplevede, hvordan hele byen fejrede dronningens fødselsdag. 

Maj:



Jeg malede møbler med Vintage Paint og malede vægge og bjælker i butikken. Datteren og morfar påbegyndte renovering af legehuset. Vi nød havens frodighed med masser af forårsblomster og en gammel trillebør, fik nyt liv med blomster tilplantning. 

Juni:



Måneden startede med besøg af mine søde kollegaer. Jeg kunne endelig slå dørene op til det nye butikslokale! SKØNT :0) Jeg lavede fine havebuketter og hængte en hængekøje op i haven.. Vi fejrede Skt. Hans med gode venner og fik en lille niece ♥ 

Juli:



Jeg lavede "hjemmespa" i badeværelset og plantede nye roser i haven.  Ungerne havde sommerferie og der blev overnattet i både telt og træhytte. Vi besøgte Birkegårdens haver og "jagtede" gammelt guld i genbrugsbutikkerne og på nettet. 

August:



Vi lånte mine forældres hus i Sverige og havde en dejlig sommerferie, med besøg i Astrid Lindgren Verden. Ungerne startede i skole - nu i 4. og 1. klasse! Jeg tog til Formland messe med en veninde og havde en fantastisk tøsetur. Jeg fik endnu en hylde op herhjemme og malede flere loppefund. 

September:



September var regnvåd, så vi bagte en del og hyggede indendøre.  Jeg bandt sensommer buketter og kranse fra haven. Vi fejrede min og min fars fødselsdag - og vi fik endnu en lille niece i familien. 

Oktober:



Efteråret var travlt for mit vedkommende. I oktober var vi på kastanjetur i skoven og skar græskar. Vi holdt efterårsferie og ungerne og jeg var, sammen med en god veninde og hendes datter, i Legoland. Gårdejeren holdt en fridag og vi tog på weekend til mine forældres hus i Sverige. 

November:




Jeg lavede dekoration til havebordet og en enkel krans til døren. Der var travlhed i butikken med kundeaften i samarbejde med den lokale boghandel, samt workshops. Vi vågnede op til et forfærdeligt terrorangreb i Paris, der gjorde at vi vist alle krammede hinanden lidt mere. Det blev 1. søndag i advent og julen sneg sig ind i huset med små krea syslerier og julepyntning. 

December:



Vi hyggede med kalenderhistorie om morgenen og bagte for første gang Luciabrød. Sønnen gik Lucia optog på skolen og jeg havde en dejlig venindetur. Jeg lavede flere dekorationer og pyntede op ved hoveddøren. Vi havde julehygge med gode venner og have familien samlet juleaften. Nytårsaften var ligeledes sammen med familien, en rigtig hyggelig aften og afslutning på året. 

Nu venter et helt nyt år forude.  Jeg er sikker på det byder på mange gode oplevelser - jeg glæder mig i hvertfald til at tage hul på en hel ny kalender.. 


..og med det  - endnu engang:

RIGTIG GODT NYTÅR!