fredag den 1. januar 2016

Året der gik

Igen i år vil jeg starte med et tilbagekig på året der er gået. Det er en dejlig måde at opfriske sin hukommelse på og huske nogle af alle de ting, der er sket i løbet af det forgangne år.

Inden jeg starter vil jeg sige tak til alle jer, der læser med derude. Tak fordi I har holdt ved. 2015 har været et travlt år for mit vedkommende, og det har også gjort at antallet af blogindlæg har været lidt færre end de øvrige år. Formentlig bliver der ændret lidt på dette i det nye år.
Jeg har øvet mig i at finde en balance mellem det have en butik herhjemme og et arbejde ved siden af, at være mor, kone, datter og veninde, samt skrive en blog. 
Jeg synes, jeg er ved at finde min måde at gøre tingene på, så der er plads og tid til det til det hele - alle de ting, jeg holder af at lave og gøre mig til mig 

Tak for alle jeres kommentarer, det er dejligt, når I tager jeg tid til lige at skrive et lille "pip", tak for mails - og tak for besøg i butikken. Jeg har i år, fået lejlighed til at hilse på flere af jer, der læser med derude - og det er rigtig hyggeligt :0)

 - og nu til sagen.. et lille tilbagekig på 2015:

Januar:



Projekt "Udvidelse af butikken" gik igang og jeg var interiørmesse i Bellacentret. Sønnen fejrede sin 10-års fødselsdag med hyggelig familiebrunch. Jeg var på årets første loppemarked og legede med gamle dåser og vintage paint. Vi satte ny hylde op i bryggerset og en wallsticker i køkkenet.

Februar:



Jeg var på kursus med mit arbejde på smukke Slangerupgaard. Hjemme skred butiksudvidelsen frem og nyt gulv blev støbt.  Vi holdt vinterferie og besøgte zoologisk have i København. Det var også her vi tændte lys pga det forfærdelige terrorangreb i København. 

Marts:



Der kom nyt loft i butikken. Jeg plantede krukker til - og der var forårsstemning ude og inde. Datteren fejrede fødselsdag og holdt fødselsdagsfest med "Frost" tema. 

April:



Påsken kom og jeg lavede små påskedekorationer. Jeg deltog i den lokale forårsmesse med butikken. Vi lavede bålplads i haven, plantede tøsefarvede forglemmigej ♥ og tog på anemonejagt i skoven. Ungerne holdt en fridag fra skole og vi tog til København og oplevede, hvordan hele byen fejrede dronningens fødselsdag. 

Maj:



Jeg malede møbler med Vintage Paint og malede vægge og bjælker i butikken. Datteren og morfar påbegyndte renovering af legehuset. Vi nød havens frodighed med masser af forårsblomster og en gammel trillebør, fik nyt liv med blomster tilplantning. 

Juni:



Måneden startede med besøg af mine søde kollegaer. Jeg kunne endelig slå dørene op til det nye butikslokale! SKØNT :0) Jeg lavede fine havebuketter og hængte en hængekøje op i haven.. Vi fejrede Skt. Hans med gode venner og fik en lille niece ♥ 

Juli:



Jeg lavede "hjemmespa" i badeværelset og plantede nye roser i haven.  Ungerne havde sommerferie og der blev overnattet i både telt og træhytte. Vi besøgte Birkegårdens haver og "jagtede" gammelt guld i genbrugsbutikkerne og på nettet. 

August:



Vi lånte mine forældres hus i Sverige og havde en dejlig sommerferie, med besøg i Astrid Lindgren Verden. Ungerne startede i skole - nu i 4. og 1. klasse! Jeg tog til Formland messe med en veninde og havde en fantastisk tøsetur. Jeg fik endnu en hylde op herhjemme og malede flere loppefund. 

September:



September var regnvåd, så vi bagte en del og hyggede indendøre.  Jeg bandt sensommer buketter og kranse fra haven. Vi fejrede min og min fars fødselsdag - og vi fik endnu en lille niece i familien. 

Oktober:



Efteråret var travlt for mit vedkommende. I oktober var vi på kastanjetur i skoven og skar græskar. Vi holdt efterårsferie og ungerne og jeg var, sammen med en god veninde og hendes datter, i Legoland. Gårdejeren holdt en fridag og vi tog på weekend til mine forældres hus i Sverige. 

November:




Jeg lavede dekoration til havebordet og en enkel krans til døren. Der var travlhed i butikken med kundeaften i samarbejde med den lokale boghandel, samt workshops. Vi vågnede op til et forfærdeligt terrorangreb i Paris, der gjorde at vi vist alle krammede hinanden lidt mere. Det blev 1. søndag i advent og julen sneg sig ind i huset med små krea syslerier og julepyntning. 

December:



Vi hyggede med kalenderhistorie om morgenen og bagte for første gang Luciabrød. Sønnen gik Lucia optog på skolen og jeg havde en dejlig venindetur. Jeg lavede flere dekorationer og pyntede op ved hoveddøren. Vi havde julehygge med gode venner og have familien samlet juleaften. Nytårsaften var ligeledes sammen med familien, en rigtig hyggelig aften og afslutning på året. 

Nu venter et helt nyt år forude.  Jeg er sikker på det byder på mange gode oplevelser - jeg glæder mig i hvertfald til at tage hul på en hel ny kalender.. 


..og med det  - endnu engang:

RIGTIG GODT NYTÅR!



9 kommentarer:

  1. Tak,-også rigtig godt Nytår til dig og dine:0)

    SvarSlet
  2. Dejligt med et tilbagekig, hvor er der sket mange gode og dejlige ting. De fleste kunne jeg godt huske nu da de blev genopfrisket :-) Det eneste jeg ikke kunne huske er, hvis jeg ved det, hvor arbejder du, når du ikke er i butikken derhjemme.
    Rigtig godt nytår, glæder mig til fortsat at følge Gårdejerindens univers.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja,det er dejligt med sådan et tilbagekig på året.. godt at få opfrisket året lidt - men uhh hvor det kriblede i fingrene, da jeg nåede forårsbillederne ;0)
      Datteren og jeg, har set havetv fra din have, her mellem jul og nytår - og nu er hun helt opsat på at komme igang med at lave hyggekrog ved legehuset og så en masse sommerblomster ;0) Så vi glæder os bestemt også til fortsat at følge dig ;0)
      ..når jeg ikke arbejder herhjemme i butikken, arbejder jeg som pædagog i en integreret institution med en masse skønne unger ;0) bliver egentlig også selv lidt i tvil om jeg har skrevet det nogen steder..:0)
      Endnu engang rigtig godt nytår

      Slet
  3. Godt nytår til dig og dine :-) - En god idé med et tilbageblik på det forgangne år, før vi rigtig kommer i gang med 2016. Tak for det! - Må 2016 blive et godt haveår med mange gode indlæg her i blogland!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja sådan et tilbageblik, hjælper lige med at få opfrisket hukommelsen og huske på alle de ting, der er sket..
      Ja lad os krydse fingre for at godt haveår! Lige nu suser det udenfor - men jeg kan se blå himmel..skønt.

      Slet
  4. Dejligt at læse dit tilbageblik.
    Jeg nyder også at lave mine egne årstilbageblik eller kavalkader, som jeg kalder dem. Det er en god måde lige at få genopfrisket året på.
    Godt nytår til dig - vi ses jo nok ret sikkert i det nye år også ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja, det er nemlig en god måde at få genopfrisket det hele lidt på..
      Jo..mon ikke vi ses i det nye år - det kunne være hyggeligt ;0)

      Slet
  5. Dejlige billeder i dit tilbageblik, skønne børn, mindes da mine 3 var så små.
    God fornøjelse med din butik og have.
    Kh. Ingeborg fra ingeborgshaveblog.blogspot.dk

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥