fredag den 25. november 2016

Advent inspiration

Som tidligere skrevet har der været travlt i butikken med workshops mv.
Jeg tænkte jeg ville dele et par af advents dekorationerne med jer - måske kan I blive inspireret :0)
Til begge dekorationer er der stort set kun blevet brugt materialer fra naturen.

Den første er en halmkrans, hvor jeg har limet bark på. Herefter er kransen pyntet med forskelligt mos og lavgrene,  husløg og små glimmer agern.  Lysene er smukke grønne lys, sat i små zink lysholdere.

Den anden dekoration er lavet i en gammel murstensform.
Her er brugt gran, blød ene, eukalyptus, forskelligt mos og lavgrene. Lysene er sat i høje lysholdere - det er måske svært at se på billedet, men lysene er lak lys, som jeg som noget nyt har fået i butikken.  Dem er jeg lidt vild med ;0)

Vores egen advents dekoration har jeg ikke fået lavet endnu..men jeg har en ide - og jeg håber du har fået ideer til din dekoration her, hvis du ikke allerede har lavet den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥