fredag den 28. oktober 2016

Lidt forsinket men..

...her kommer indlægget om soveværelset - og det andet maleprojekt, der var igang herhjemme på gården, mens Gårdejeren var i Sverige og arbejde.


I nogen tid har vores soveværelse haft tendens til at blive opbevaringsrum for mange ting og sager - særligt når datteren herhjemme har ryddet op på værelset, så kan vi se mængden af ting i soveværelset er stigende ;0) 

Nu er der ryddet ud og væggen bag sengen er blevet malet. Før var alle vægge hvide, men jeg synes det blev lidt "koldt" og valgte derfor at give bare en enkel væg en lille farveklat - og sikke en forandring! 


Væggen er malet med Vintage Paint fra Jeanne d'Arc Living i farven "Warm Grey". Jeg har rullet det på og det var lige så nemt at bruge på væggen, som når jeg maler møbler med det.


Soveværelset er blevet mere hyggeligt - og "roligt for øjnene". Som sønnen sagde, "mor..det ligner jo helt noget fra et af de der blade du læser i.." Og ja, jeg må give ham ret, det er faktisk blevet ret vellykket og hvor er det dejligt at der er visuel ro omkring en, når man går i seng og når man står op.


Der er stadig nogle småting der mangler. Jeg kunne bl.a. godt tænke mig at finde en gammel skodde og et stort spejl, men jeg skal lige finde det helt rigtige.


Bænken her var jeg heldig at finde i Fakta til en god pris. Den passede ikke helt i farven, men det grå lammeskind her, gjorde at den nu passer fint ind. 

Bænken set uden skind ..


En knage med lidt pynt, skaber også hygge og det samme gør lidt blomster, lys og billeder.


Den store engel her, har jeg haft i noget tid efterhånden. Det er en gave fra min mor og betyder utrolig meget for mig. Kan egentlig godt li' tanken om at have en skytsengle der våger over os her på gården ;0)


6 kommentarer:

  1. Hvor ser der dejligt ud i jeres soveværelse, lyst og roligt. Det er rart at få gjort et rum lidt i stand, så kommer oprydningen næsten af sig selv.
    Rigtig god weekend.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rigtigt, oprydningen - og lysten til samme, kommer helt af sig selv. Dejligt! :0)
      God aften til dig..
      KH

      Slet
  2. Svar
    1. Tak Esther
      - ja, man bliver jo grebet af det maleri ved du ;0)

      Slet
  3. Hvor er det bare blevet flot i soveværelset, og det er en rigtig god ide med det grå skind på bænken. Det binder det hele fint sammen. Jeg er helt vild med din smukke skytsengel og synes også det er en dejlig tanke at hun våger over jer og gården.
    Ønsker dig en rigtig dejlig weekend.

    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lone :0)
      Ja, englen er også en af mine mest værdsatte ting..
      Ha' en dejlig aften
      KH.

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥