Gå videre til hovedindholdet

Jeg leger stadig med maling..

Jeg bruger lidt af ferien til at afprøve malingen fra JDL, som jeg forhandler i butikken. Jeg vil nemlig gerne kunne rådgive kunderne ordenligt :0) og derudover synes jeg jo også det er lidt sjovt, med disse små kreative projekter - så det gør slet ikke noget..

Denne gang er det gået ud over sønnens værelse.

 
Han har længe ønsket sig lidt fornyelse på værelset - og da han fik givet værelset en ordentlig omgang hovedrengøring forleden, synes jeg han skulle belønnes lidt..

Valget faldt på denne alfabet skabelon, som jeg - og sønnen ;0) synes er rigtig fin. Lillesøster synes i øvrigt også det var en god ide - hun fik nemlig lov til at "arve" den lidt mere traditionelle bogstavsplakat med dyr mv.

 
Det er første gang jeg har prøvet at bruge sådan en stor skabelon, men jeg synes resultatet er blevet fint. Dog måtte jeg lige have lidt hjælp af Gårdejeren til opsætning, men ellers var det rimelig let at gå til..
 
Når nu sønnen (endelig) fik ordnet på sit værelse, får I lige lov til at se et par glimt til derfra - det er med at være hurtig, for det er sjældent det varer ved :0)
 
 
Værelset bærer stor præg af at her bor en Lego- og fodbold dreng..
Yndlingsfarven er rød - og så har han en lille kærlighed til det amerikanske flag..

 
 I vinters blev sengen skiftet ud med en sovesofa og værelset ændrer stille og rolig karakter.. man kan godt mærke han bliver ældre..

 
Stort skrivebord hvor der kan bygges Lego - eller tegnes. Han er nemlig også rigtig glad for at tegne - og være kreativ..måske det ligger i generne ;0)


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense...

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil....

Fra yt til nyt

  En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe.  Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem.    Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint..  og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt.  Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken.  Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks.  Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering.  Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert.  Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...