fredag den 21. februar 2014

Glimt fra et par gode dage..

Her følger lidt glimt fra de sidste par dage, der har budt på gode oplevelser - både ude og hjemme :0)
 
Torsdag var datteren og jeg en tur i Roskilde - både til lidt shopping, men også for at besøge det nye børnemuseum - Muserum, der ligger i kælderen på Roskilde museum.
Museet er for de mindste børn, så derfor havde vi valgt at tage afsted, mens storebror var på ferie hos mormor og morfar.

 
Du kan læse mere om Muserum lige her
 
 
På vej ned ad trappen er der en fin udsmykning, som man lige bliver nødt til at stoppe op og se nærmere på..

 
Der er lagt vægt på at børnene kan opleve med hele kroppen og få brugt alle sanser..

Et lille "spejlkabinet", hvor man kan undres over der pludselig er flere af én selv..

I kuglebadet her, kunne børnene sidde helt stille og opleve farverne skifte..
Det var et stort hit :0)

  I øjeblikket et temaet på museet Alverdens farver..
 
Det var en hyggelig og god oplevelse at besøge Muserum, men børnene skal ikke være meget ældre end lillepigen før de bliver for store - men for den alder og yngre er det en god oplevelse, som man klart skal benytte sig af, hvis man er i nærheden af Roskilde.. I øvrigt kan jeg da lige nævne at det kun koster 25 kr.  for voksne og børn er gratis ;0)

Udover museums tur blev det til lidt tøjshopping, fætter BR besøg, samt besøg i "Søster migræne" ( oversat - Søstrene Grene ) og Tiger - hvor det bare er lidt hyggeligere at handle, når man er 5 år og har tømt sparegrisen..

I dag har vi nydt den sidste feriedag (altså udover weekenden ) herhjemme. Storebror er hjemme igen efter forkælelsestur hos mormor og morfar og der var gensynsglæde fra lillesøster da han kom hjem :0)

Dagen i dag er blevet brugt til at slappe af og nyde solen, der strømmede ind gennem vinduerne i formiddags..
 
 
Jeps, der kom også lidt friske blomster med hjem fra shoppeturen i går..
 
I eftermiddag har vi haft besøg af en god kollega og hendes børn..
Jeg afprøvede en ny opskrift på fastelavnsboller fra Sif Orellanas bog "Krudtugler og Kanelsnegle".. Uhm tror ikke det var sidste gang, de bliver lavet..

 
Det har været nogle gode dage og nu venter weekenden - dejligt.

Rigtig god weekend til jer derude


 


4 kommentarer:

  1. Det er så fint når børn kan få en god museumsoplevelse! Godt at I har haft en dejlig ferie - og at der er en hel weekend tilbage af den :-)

    SvarSlet
  2. Det er så dejligt med sådanne oplevelser for mindre børn. Her i Odense har Kunstmuseet Brandts hvert forår en udstilling om sanserne. Der kommer de små også rundt og mærker på det hele.
    Her får vi besøg af vores store børnebørn i dag, så kommer forældrene og spiser i morgen aften og får børnene med hjem.
    God weekend til hele familien.
    Mange hilsner fra Eliane

    SvarSlet
  3. Sikke nogle dejlige dage i har haft, sjovt at høre om muserum. :-). Smukke blomster og lækre boller, så bliver det ikke meget bedre. God weekend.

    SvarSlet
  4. Dejligt med en god tur og oplevelse.
    Det lyder til at være et godt sted for små børn.
    Måske du vil dele opskriften på de lækre boller.
    De ser gode ud.
    God lørdag til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥