torsdag den 8. august 2013

Klematis

..det har været gråvejr idag - og lummert som bare pokker! Jeg ønsker mig et ordenligt tordenskrald så vi kan få renset luften - og gerne lidt mere regn end det vi fik i nat, så vandkanden lige kan få lov til at stå en enkelt dag ;0)

På aftenens haverundtur faldt mine øjne på klematisen her - den stod nemlig og lyste så smukt op i gråvejret..


Klematisen var her da vi flyttede ind. Den gror op af et plantestativ lavet af gammelt hønsenet - jeg har ikke gjort så meget ved det og ja, det kunne sagtens udskiftes med et lidt pænere espaliere af en art, men lige nu vokser den altså bare "lidt vildt" og den er så fin, synes jeg.


 Den er faktisk så stor at man sagtens kan klippe lidt i den - uden at få ondt i maven ;0) 


Her til aften blev dog kun til en enkelt blomst  - men der skal heller ikke mere til i det lille fuglebad her..

Rigtig god aften til jer derude

-og velkommen til nye læsere. Hvor er det dejligt I har fundet vej hertil :0)

2 kommentarer:

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥