Gå videre til hovedindholdet

Havedrømme

Endnu en weekend er gået med familie-arbejdsdag på gården.

Mændene knokler med huset - læs kvistene lige pt., mens min mor og jeg har knoklet løs i haven - og hold da op hvor kan jeg mærke det i kroppen! Men er der ikke noget med man skal yde, før man kan nyde ;0)..

En af de ting vi faldt for ved gården, var den gamle - men temmelig tilvoksede have.
Her var ikke gjort så meget de sidste år, så den har stået på en del oprydning/udtynding/ fældning af træer..
Nu er vi ved at være kommet igennem en stor del af den, så man så småt kan begynde at "se tegningen" - vi mangler dog stadig at få fældet nogle store træer, men vi mangler lige en mand med en motorsav ;0) Hverken min mor eller jeg, har mod på at prøve kræfter med sådan en maskine!

Her følger lidt billeder af den del af haven, vi har knoklet i weekenden:

Det er lidt svært at se, men dette er/skal være et rundt bed, hvor der går en sti omkring. Bagerst er det planen at vi skal have en terrasse. Vi har beholdt en stor troldhassel og et par andre træer, som jeg er lidt usikker på hvad er, men mon ikke vi bliver klogere, når der kommer blade på. Der er en del forårsblomster og lidt bunddække, men umiddelbart ser det ikke ud som om der er så mange stauder - men det skal der nok komme ;0)
Nå ja, så er der også et par bambus - ved egentlig ikke helt hvad jeg mener om dem.. Er lidt splittet!!

Her er bedet set fra bagsiden -der er en del buskbum rundt omkring i haven. Planen er at nogen af dem, skal flyttes hen i dette bed..

Tjaa her bagved er det så meningen at der på et tidspunkt skal være en terrasse - som I kan se er der stadig nogle stubbe mm. der skal graves op - suk!
Man kan ane stien der føre rundt om det føromtalte bed..

Lidt tættere på - uhm se lige hvor solen begynder at titte frem. Tidligere var der næsten ingen sol i denne del af haven..

Billedet her er taget hvor terrassen skal være. Til venstre ses stuehuset -drømmen er at vinduet erstattes af en dør, så der er direkte adgang til haven..
Det er svært at se på billedet pga. solen - men til højre er der udsigt ud direkte ned til skoven - hvor der idag gik ikke mindre end 16 rådyr!!

Joh havedrømme er der helt sikkert nok af hos gårdejerinden :0)
Men jeg glæder mig altså til at begynde at plante lidt også.. - jeg drømmer om roser, lavendler, hortensier, storkenæb og .. og ..og ...og ..
Kender du det??

Nu vil jeg smide stængerne op og drikke den Café Latte, som Gårdejeren har stillet foran mig - det må være fortjent..

Rigtig god aften til jer derude og tak for alle jeres dejlige kommentarer
- det gør mig rigtig glad at læse dem


Kommentarer

  1. Åh, så spændende med en gammel have, du skal have til at blive din. Glæder mig meget til at følge haven fremover. Det ser allerede meget lovende ud :-)

    Hilsen Vivik

    SvarSlet
  2. Hvor skønt med en gammel have med masser af tilvoksede planter og træer! Det er da en ren eventyrhave.
    Den virker stor?
    God aften!

    Knus fra Solsikke

    SvarSlet
  3. Hej med jer
    Jeg nyder også at gå derude - det er lige mig. Ren romantik ☺
    Haven er ca. 800m2 - så der er nok at tage fat på! Her er plads til masser af stauder, træer og andre skønne planter.
    Nyttehaven med drivhus mm. er placeret et andet sted på grunden..
    KH.

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.