Gå videre til hovedindholdet

Hverdags magi..

Jeg lægger ikke skjul på det - jeg er vild med bøgerne "Krudtugler og Kanelsnegle" og "Rollinger og Roulader" skrevet af hende her. Så da jeg opdagede at der var en ny bog på banen, blev den straks tilføjet ønskesedlen til jul.. Jeg fik den dog ikke, men da min søde mormor gav mig penge i julegave, ja så var én ting i hvertfald helt sikkert - jeg skulle på bogindkøb ☺
-Og det har jeg så været i denne uge.. Nogle vil måske mene jeg har bøger nok, meen efter min mening kan man bestemt ikke få for mange, og da slet ikke nogen da er så lækre at se på, læse i og blive inspireret af..
Mit nye bogindkøb hedder "Greven, Kammerjunken og Den dragende Citronmåne". Det er primært en bagebog, krydret med lækre billeder og gode fortællinger..

Der er helt klart en masse lækre opskrifter der skal afprøves, men det første jeg blev inspireret af, var forordet i bogen.. Det handler lidt om det her med at lade sig styre af "plejer", at åbne op for magien i julemåneden - hvorefter der bliver skruet ned igen når julen er over og det bliver hverdag igen. Det handler
om nogle gange at give los og "skeje lidt ud" en almindelig hverdag..

Jeg vil give hende ret - det ER ærgeligt at magien langsomt siver væk og hverdagen kommer snigende.
Hvis jeg skal have et nytårs fortsæt i år - jeg plejer ikke at lave nytårs fortsætter - så skal det være at bringe mere magi ind i hverdagen - og "skeje lidt ud"

Jeg synes egentlig selv jeg er god til det her med at hygge i hverdagene - men nogle gange er det måske godt at få et lille puf ☺og huske at nyde tingene her og nu - at få skrevet en lille hilsen til en god veninde eller familiemedlem - uden det er jul eller fødselsdag, at give en buket blomster bare fordi, køre en aftenstur - selvom det er tæt på sengetid, at danse og synge højt sammen med ungerne for åbne døre og vinduer ( ok måske ikke lige i -5  grader - men I forstår sikkert pointen.. ), at invitere gode venner til aftensmad midt i ugen - hvorfor altid i weekenden?,  eller som i morges hygge med hjemmebagte boller og  tændte stearinlys - selvom vi skal afsted på arbejde og i børnehave



Bollene var i øvrigt langtidshævet -dvs. lavet aftenen i forvejen og herefter bare sat på bagepladen og i ovnen dagen efter - det tager ca. ligeså lang tid som at lave havregrød - så det er altså ikke fordi jeg er total overmenneske ☺

Hvis du har lyst til lidt hurtigt og nemt hjemmebag, kommer opskriften her:
Ca. 25 g gær blandes med olie, vand, salt og mel til det har en konsistens som tyggegummi - skeen skal kunne blive stående oprejst.. Herefter kommes dejen i køleskabet - næste morgen tager man dejen ud og sætter den i små klatter på en bageplade - ind i ovnen på ca. 225 grader og vupti - hjemmebagte boller!
Jeg plejer erstatte lidt af melet med havregryn og hvedekerner eller solsikkekerner - men det er jo smag og behag..

Hvad med dig - har du også fået et lille puf fornyligt?



Kommentarer

  1. Jeg prøver også at have lidt magi i hverdagen, gøre nogen ting som totalt overrasker børnene. Pandekager til aftensmad som vi alle hygger med at bage, en tur i svømmehallen på en hverdag (selvom vi har travlt)
    Læste en blog forleden om en pige der "skyndte sig langsomt" i hverdagen. Herhjemme kalder vi det "langsom tid".
    Og det med at bage boller til morgenmaden er bare så dejligt. Der er opskrifter, men AMO laver også lagtidshævet færdigdej. Og den er bare god (Man behøver ikke alle de der "forkromede" løsninger)Det er så let at min mand gjorde det forleden.
    Så jeg slutter mig til dit "kor": Magien ind i hverdagen!!

    SvarSlet
  2. tro det eller ej, men har netop i dag købt "krudtugler og kanelsnegle" (på tilbud i brugsen!)Den virker bare super god og opskrifter der er til at "gå til" (har jo smagt et par stykker af dem hos dig!). Det med magi i hverdagen er klart noget vi også er dårlige til herhjemme så jeg tilslutter mig også "koret": magien ind i hverdagen!. (og har hermed sendt en hilsen til en god veninde ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Lene
    God ide med "langsom tid"- og tror måske jeg vil "lure" lidt på Amo's produkter - måske kunne Gårdejeren så også begynde at bage lidt ;0)

    Hej søde veninde - du ender med at blive en lille husmor ;0)
    Knus

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥

Populære opslag fra denne blog

Verdens nemmeste småkager..

Igår var jeg hjemme med ungerne.. Ja egentlig var det meningen, at det kun skulle være lillesøster og mig der var hjemme - storebror skal jo passe sin skole ;0) Men sådan kom det ikke til at gå - vi sad nemlig fast med bilen for enden af vejen, da vi var på vej til skolen ( behøver jeg sige der særligt var én der jublede højt - smiler..). Så derfor endte det altså med at begge børn var hjemme - og det var rigtig hyggeligt.. Vi havde en stille og rolig dag - ungerne lavede perleplader, legede både ude og inde, så lidt film - og så bagte vi altså disse småkager, som vel nok er verdens nemmeste og et dejligt lille projekt som ungerne stort set kan klare selv ( til stor glæde og stolthed for dem..) Opskriften kommer her - hvis du selv skulle få lyst til et lille kage-bage projekt ;0) Havregryns småkager: 50 g smeltet smør 2 dl havregryn 1 ½ dl sukker 1 æg 1 spsk mel ½ tsk vaniliesukker 1 tsk bagepulver Smørret hældes over havregrynene og de øvrige ingrediense

Kastanjekrans

Jeg legede lidt med kastanjer igår aftes og her er resultatet: Lige nu hænger den på husvæggen, men den kan sagtens bruges liggende også.. Jeg er ikke helt sikker på den skal blive hængende her, men lige nu er det fint nok :0) Her lidt tættere på.. Prøv lige at se de smukke efterårsfarver.. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i samme projekt, kommer her en kort vejledning: KASTANJEKRANS Materialer: * Halmkrans * Mos * Kastanjer - mange og i forskellige størrelser * Skallen fra kastanjer * Vinseltråd ( ståltråd på rulle..) * "Elefantråd" ( lidt tykkere ståltråd - købes i bundter ) - klippes i kortere stykker og bruges til at fastgøre kastanjerne.. ( stikkes i kastanjerne på samme måde, som når man laver kastanjedyr ) - skallerne har jeg kun fastgjort i spidsen.. Mos bindes på halmkransen med vinseltråden.. Herefter fastgøres kastanjer og skaller på kransen. De skal sidde tæt og så er det bare at "pusle" lidt og vende og dreje, så de sidder som du helst vil.

Bord dekoration

I går havde jeg besøg af 7 skønne tøser - og en lækker lille baby pige :0)  En god blanding af familie og veninder. Hold op hvor fik vi sladret og grinet - dejligt! Ren balsam for sjælen med sådanne stunder.. På bordet havde jeg lavet denne dekoration. Et gammelt bræt, pyntet med et par store bloklys, hortensia ( jeg aner en efterårs favorit blomst..) og små græskar.  Det hele er bare lagt på - dvs. ingen vand til hortensiaerne - de tørrer bare lige så stille ind. På græskarrene havde jeg, i hver ende af brættet, bundet et lille metal skilt med hver sin tekst..  En enkel og let dekoration, der er let at varierer efter årstiden og anledningen.