Åh hvor er det dejligt det er længere tid lyst nu ❤
Tog dette billede her til aften - kl ca.18.30, inden jeg lukkede heste ind og lukkede ænder og høns i sikkerhed for ræven. Han er på jagt igen! For nyligt var det naboen der fik taget en and..æv ..
Jeg har været i butikken det meste af dagen, for at pakke de sidste forårsvarer ud. Men jeg har stadig nået at få "påske-opgraderet" kassen på sofabordet. Således er der nu kommet lidt æg og løgplanter i. Det ene af æggene er, som i virkeligheden er en smule for stort, er malet med Vintage Paint. Forleden hyggede datteren og jeg nemlig med at lave påskeæg, men det fortæller jeg mere om i et andet indlæg.
I det hele taget er der en del forårs løg rundt omkring i huset - nu synes jeg rigtig man kan mærke forårets komme..
En af de ting, jeg nyder mest ved at have butikken, er at gå på "loppejagt" og finde gamle sager og give dem nyt liv.. Den gamle fyrtræsvitrine faldt jeg over i en lokal Facebook gruppe. Fyrtræsmøbler er ikke de mest eftertragtede møbler lige nu, men med lidt maling, kan de faktisk blive utrolig fine og komme til at passe ind i de fleste hjem. Skabet her blev først grundet indvendig med "Stain Blocker" fra Vintage Paint.. og herefter malet hvidt indvendigt og sort udvendigt. Jeg har brugt Vintage Paint maling fra Jeanne d'arc Living, som jeg også forhandler i butikken. Efterfølgende har jeg efterbehandlet med sort voks. Jeg har beholdt de oprindelige greb, men givet dem en lille smule sort voks, så de fik lidt mere patinering. Efter en omgang maling fik skabet nyt liv og fremstår nu mere moderne og lækkert. Jeg synes skabet blev så fint - og det er da også allerede so...
Kommentarer
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥